onsdag den 26. marts 2014

Populær - upopulær

I dag har jeg været på besøg hos Grete i Hinnerup. Grete mistede Henning i efteråret, og det jo i sig selv meget sørgeligt. Men for hende rammer det nærmest dobbelt. Grete har næsten intet syn tilbage, og Henning var så at sige hendes øjne. 
Jeg havde sagt, at når jeg nu kom på besøg, kunne hun bare sige til, for så kunne vi tage ned i byen og handle. Vi var i mange butikker i byen, i gårdbutik på landet og på kirkegården i Grundfør. Hun var så taknemmelig. Det er dejligt at kunne hjælpe.

Der var knap så meget begejstring, da jeg i går kom fra karate og fortalte, at der havde været en journalist fra Århus Stiftstidende på besøg. Vi skulle lave en forholdsvis ny kata, og eftersom vi kun var 2, der kunne den, skulle vi stå forrest. Så er det svært at undgå at komme med på billederne. Lasse sagde, at hvis jeg kom i avisen, kunne han lige så godt skifte skole - så pinligt ville det være!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar