torsdag den 30. april 2015

Slut med walker-støvlen

Endelig er der gået 6 uger. I går eftermiddag tog jeg walker-støvlen af for sidste gang. 
Det er en mager mærkelig følelse at skulle bruge fod og tæer almindelig. Balancen skal genfindes. Det var som om, der ingen styrke er. Det er der vel heller ikke i alle muskelgrupper, når jeg ikke har gået på den i 6 uger.

Jeg kørte også et lille ærinde i bilen, hvilket også var første gang i 6 uger. Det var ikke noget problem. Her var styrken god nok. Formentlig fordi vinklen på foden passede nogenlunde med walker-støvlen.

Jeg er spændt på i dag på arbejde. Jeg halter meget, pga. den manglende styrke, og fordi foden er hævet, og det gør ondt at have sko på. Jeg tager lidt forskelligt fodtøj med for en sikkerheds skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar