Martha-kursus

Da vi var i Aarhus i går, havde jeg også en aftale med Kvindemuseet. I forbindelse med almindelig oprydning i papirer, stødte jeg på mine gamle mapper fra Martha-kursus. Egentlig ville jeg bare smide det ud, men tænkte heldigvis på, om det muligvis var noget, Kvindemuseet var interesseret i.

Her er lidt brudstykker fra min hukommelse og mail til museet:

I 1981 begyndte jeg på det 3 årige Martha-kursus, som Holstebro Kommunale Ungdomsskole udbød. En eftermiddag / aften om ugen i 3 år! Det talte point, som svarende til 1 år i huset.

1. år: Førstehjælp, syning og madlavning

2. år: Barnepleje, syning og madlavning

3. år: Syning og madlavning

Barnepleje bestod af læren om spædbørn, men også om prævention og kønssygdomme (Slet ikke så pinligt som i folkeskolen). Fosterets udvikling og fødsel. Budget over det første år som forældre. Det var en sundhedsplejerske, der stod for undervisningen. Vi skulle lave en fin mappe, der blev afleveret og godkendt af sundhedsplejersken.

Som undervisningsmateriale i syning fik vi et hæfte med diverse sy-teknikker. Der var en eksamen, hvor vi skulle forevise det tøj, som vi havde syet det sidste år. Censorerne stillede spørgsmål, som vi skulle svare på. Herefter blevet tøjet gennemgået godt og grundigt, mens vi var blevet sendt udenfor. Herefter skulle vi kaldes ind til karaktergivning.

Som undervisningsmateriale i madlavning, brugte vi primært ’God mad- let at lave’. Der er nogle fremragende teorisider før opskrifterne. Faget madlavning inkluderede et budget over den middag, som skulle laves. Vi skulle også lære at sortere vasketøj; i hvilken rækkefølge servicet skulle vaskes op (mine børn ved ikke, hvad et viskestykke er); rengøring i et hjem; Hvor ofte man skulle skifte tøj, sengetøj, karklude, håndklæder m.m.; borddækning; servering m.m.

Til en Martha-undervisning, blev alt set efter: Er alt rengjort? ligger køkkengrejet i de rigtige skabe og skuffer – i den rigtige rækkefølge (det var skrevet inde i skuffer og skabe)? – 

Vores skolekøkken, Sct. Jørgens Skole i Holstebro, var inddelt til 3 familier – 3 hesteskoformede rum som køkken med spiseplads. De aflange borde i billedet blev primært brugt i folkeskolen, hvor alle havde en ’plads’. På podiet oppe ved tavlen, er katederet omgivet af elevborde og stole. Der sad vi, når vi havde teori og regnede på madbudget. Først når budgettet var færdigt, måtte vi begynde på madlavningen. Så hentede vi varer i lærerens kurv (supermarkedet). Læreren gennemså budgettet og kontrollerede, at vi havde holdt os under max. beløbet.

Der var også eksamen i madlavning. Man trak et teoriemne og praktisk madlavning. Der var ingen forberedelse før teori. Det var lige på. Jeg var til eksamen i de forskellige jævnemetoder. Som praktisk øvelse skulle jeg lave Juliennesuppe med ostebrød.

På min årgang af deltagere på Martha-kursus, var vi vist 145 piger og 1 dreng. Det gav lidt problemer på weekendturen, hvor vi skulle være familier med alt, hvad vi havde lært. Det var førstehjælpslærerens søn, der var blevet lokket med (flot at han deltog i 3 år).  Han måtte have sin far med på turen og bo sammen med ’de voksne’. Det fandt de højst uretfærdig i hans ’familie’.

I Holstebro gik 4 ud af 5 piger på Martha-kursus. Jeg havde 1 fraværsdag på 3 år, så jeg fik desværre ikke flidspræmien, bestående af dug med servietter.

Jeg har stadig kurset på mit CV, da det at gå til noget i 3 år fra 14-17 år, siger noget om personen. Jeg er stolt af det, selvom mange griner af det. Jo længere østpå man kommer i landet, jo mindre har de hørt om det, og jo højere bliver latteren.