torsdag den 12. december 2013

Graduering

Jeg har været til graduering i karate i dag.
Nu har jeg rødt bælte.

Nu er jeg bare træt. Lasse er syg, og kan ikke sove for snot m.m. Kl. 3.30 vågende jeg ved, at Asli trippede rundt og rystede med hovedet i en uendelighed. Kl. 4 stod jeg op for at se, hvad der var galt med hende. Jo, det var ørene det var galt med. Hun havde også kradset hul. Så stod jeg der og rensede ører på hunden, og fik dryppet med noget, som vi havde fra sidst. Det var hun ikke meget for. Det var altså også helt rødt. Så fik hun rystet af, og gik til ro. Så frøs jeg, og hentede dynen ind på sofaen, mens jeg holdt øje med Asli. Pludselig blev jeg også sulten, og måtte have noget at spise. Klokken var nok 5.15 før jeg faldt i søvn. Kl. 6.10 stod John og spurgte, om jeg slet ikke skulle op i dag. I tøjet og ud på marken med Asli. Jeg kiggede mig godt for inden jeg lod hende løbe fri. Vi var jo ude noget senere end vi plejer. Ingen i nærheden. 5 minutter senere mødte jeg 2 andre hundeluftere. Den ene hund var heller ikke i snor. Så skal jeg lige love for jeg fik travlt. Asli er nemlig i løbetid, og den omtalte hanhund elsker hende, og er over hende på et splitsekund.
På arbejde spurgte jeg, om der ikke var noget som hed hundens første sygedag.