Nu er der ligevægt på familiefronten. Jeg er netop blevet færdig med en rigtig pigetaske. Den er lavet af en cowboynederdel. Hankene er lavet af nederdelens flæsepynt. Der er 4 gode lommer udenpå. Den er fóret med lyserødt barbiestof. Den er blevet flot. Jeg glæder mig til at give hende den. Hvis hun stadig er vild med tasker, bliver den et hit.
Håndarbejde, hverdag, hund, hus, have, løb, karate og madopskrifter. Her kan du se noget af det håndarbejde, som jeg sysler med i fritiden. Der er også tid til løbeture med min trofaste løbemakker, Asli (Gammel Dansk Hønsehund). Du kan også finde opskrifter på noget af det mad, som du har smagt hos os.
søndag den 23. februar 2014
lørdag den 22. februar 2014
Pude
Et par cowboybukser syet til en pude til min nevø, Simas. Den kan også bruges som opbevaringspose til f.eks. nattøj. Der er lommer udenpå, hvor der kan gemmes hemmeligheder eller et lille sovedyr.
Han skulle have haft den i sidste uge, men de måtte aflyse deres besøg hos os.
Nu må jeg i gang med noget til hans søster, Lidia.
Han skulle have haft den i sidste uge, men de måtte aflyse deres besøg hos os.
Nu må jeg i gang med noget til hans søster, Lidia.
fredag den 21. februar 2014
Foråret er på vej
Sådan en fantastisk forårsagtig dag, og så på en kort arbejdsdag. Det måtte udnyttes til en omgang intervaltræning på bakkerne i Odder. Hurtig løb op ad bakkerne, og langsommere ned ad bakkerne. 7 km. Asli var selvfølgelig med. Så smuk var himlen, da vi kom hjem.
Så smuk var himlen fotograferet på vores terrasse, |
tirsdag den 18. februar 2014
Hallooo....
Hvis nu der er en eller anden, der kunne finde på at sende mig en sms eller ringe til mig, vil jeg blot fortælle, at min nye telefon er sendt ind til reklamation. Netop fordi jeg fandt ud af, at nogen ikke kunne ringe eller sende mig en sms. Øv.
søndag den 16. februar 2014
Boxe
3 anvendelige boxe. 22-18-14 cm. Kan bruges som pennalhus, pung, kosmetikpung m.m. Her har jeg valgt stof af anden farve op mod lynlåsen, men det kan være valgfrit. Fóret er ternet. Kan også laves med voksdugfór, så den er smuds- og vandafvisende.
lørdag den 15. februar 2014
Ear bud case
I dag fik jeg brugt lidt rester til denne lomme til øretelefoner. Jeg var træt af, at de altid rodede rundt i tasken, og var viklet om et eller andet (åh, de dametasker!!). Jeg tror jeg lave nogle flere. Denne passer til den taske, som jeg lavede i sommer. Læg mærke til, at der er strop, så den kan hægtes i eller på tasken.
torsdag den 13. februar 2014
Cardigan
I genbrugsbutikken fandt en rest blondestof til 15 kr. Det har jeg fået lavet denne cardigan af. Det er lidt svært at se på billedet, men den er taljeret og med skød. Det har aldrig været min hof-ret at sy i elastiske stoffer, og der kommer til at gå lang tid, før jeg prøver det igen.
onsdag den 12. februar 2014
En hund efter chokolade
Kender I det? Man hører en lyd og tænker, hvad mon det er? I går hørte jeg en knitrende lyd. Første tanke var, at Asli rodede i papirkurven - igen. Det gjorde hun ikke, faktisk var hun ikke at se. Lasse havde glemt at lukke døren til sit værelse, da han gik i bad, med det resultat, at hun havde fundet hans kasse med chokolade, som hun hyggede sig med. Hun lå og tyggede midt på gulvet. Den ros skal hun så ha' - hun rydder op efter sig - hun spiste nemlig også papiret.
fredag den 7. februar 2014
Rengørings sjov
Lasse har fået rengøringsjob hjemme, mens han med længsel venter på andet job. Ingen tvivl om at han virkelig synes, det er kedeligt. Det er i hvert tilfælde nogen gange overraskende, hvordan tingene er sat på plads igen.
onsdag den 5. februar 2014
Forårstegn
Jeg elsker den gule farve i de første blomster. De minder om solskin.
søndag den 2. februar 2014
Ugler
Også denne weekend har symaskinen kørt. Det er blevet til disse flotte ugler, hvor man lige kan opbevare lidt på en smart måde. F.eks. som her til lidt sygrej. Det er en smart måde at have tingene på - nåle i vingerne; tråd og lille saks i lommen med læg; Større ting inde i uglen. Bagpå er der lige plads til papir i en flad lomme på ryggen. Når man holder pause, lukkes vingerne sammen foran. Den skal jeg nok blive glad for. Utroligt hvad man kan få ud af lidt stofrester, knapper, 2 tomme konservesdåser og ikke mindst tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)