onsdag den 30. april 2014

Endnu en overraskelse

Dagen byder på endnu en overraskelse: Efter en dejlig løbetur på 7 km i den flotteste solopgang, fik jeg på arbejdet i dag denne flotte signerede plakat, serie 1/10, 'H.C. Andersen, Nattergalen', med ordene: 'Sådan én som dig, glemmer man ikke'.

Morgensol

Kl. 5.30 løb Asli og jeg en lille morgentur på 7 km.
Flot solopgang.

tirsdag den 29. april 2014

Laboratorieudstyr

Godt mit laboratorium er mere moderne.

Luftballoner

Så er sæsonen for luftballoner i gang. Det er så hyggeligt når deres rute kommer her forbi.

søndag den 27. april 2014

Det er sommer, det er sol og det er søndag

Tænk sig, at denne lille plante kan fylde så meget. Godt nok er det gået 10 år, men alligevel.

Ellers har denne dag budt på fotografering af betonproduktionen (se under siden 'beton') samt en solskoldning af øverste del af ryggen, selvom det faktisk har føltes ret koldt pga. blæsten.

lørdag den 26. april 2014

Dagen er skudt i gang

Klokken er kun 8.30, og Asli og jeg har løbet 12 km. 
Vasketøjet (den trælse vask med strømper og underbukser) er hængt op.
Konfirmationsgaven til niecen er klar.

Jeg var nødt til at se, om jeg kunne løbe. Jeg har fået beskadiget knoglehinden på det ene knæ - formentlig ved et spark fra karate eller ved at jeg er gået ind i noget. Det gør i hvert tilfælde meget ondt, når det skal bøjes. Jeg kan godt løbe, og jeg kan også dyrke karate. Mit knæ skal bare ikke røre gulvet overhovedet!!

mandag den 21. april 2014

Påskedage

5 herlige påskedage er ved at lakke mod enden. Mor og far var på besøg lørdag, og ellers må man sige, at jeg har fået frisk luft. Jeg har stort set været ude fra morgen til aften. Have og betonstøbning. Søndag krydret med en løbetur på 17 km.

Her sidder Asli, og venter på, at jeg bliver færdig, så vi kan komme ud at løbe. Lige foran døren, så jeg ikke smutter uden hende.
Er det påskeharen, der har været på besøg?
Nej det er bare beton æg, som jeg har lavet.
Ikke fodspor i sneen, men jeg har planer om at lave et spor af fødder i rundt i ovalen under vores buske. Det tager lidt tid, for jeg har kun én form.


søndag den 20. april 2014

Blomstrende kurv

Kurv med Silkepæoner. Kurven, der har trådnet i bunden, blev sat over de nye skud i sidste måned.

lørdag den 19. april 2014

Røræg og hårdkogte æg samtidig

Sådan fandt jeg på at holde skålen lige i vandbadet. 

fredag den 18. april 2014

Forår i Dyrehaven i Odder

Hellig Kilde. Man kan drikke vandet,
der kommer op af jorden. Et i øvrigt
godt sted at lægge sin løberute forbi.

En af de utallige bassiner, der er
overalt i Odder til overskydende
regnvand og fra dræn. Grundvandet
står højt i Odder. Jeg mener at have
læst, at 70 % af vandforbruget i Odder
er vand der op af jorden af sig selv.

Bøgen er sprunget ud.

Anemoner overalt.

Skyttehuset i Dyrehaven.

Efeu der klatrer op af træet.

Skønne lysegrønne bøgeblade.

onsdag den 16. april 2014

Lavendler

På dronningens fødselsdag kan man klippe planter ned uden frosten skader dem. Det er godt  nok om roser, man siger det, men jeg bruger nu også datoen som rettesnor for, at tidsplanen ikke skal skride helt.

I søndags begyndte jeg at lave lavendelstiklinger (som jeg gør hvert år). Jeg har i dag gjort arbejdet færdigt, og et slag på tasken, har jeg nok lavet ca. 300 stk. De vil være udplantningsklar sidst på sommeren, alt afhængigt af vind, vejr og vandstand. De er alle sammen lavet af de 5 klippede planter i det midterste bed. Jeg har lovet min veninde i Hammel nogle til deres nyanlagte have. Jeg plejer at kunne få dem afsat. 

Min køkkenhave er med årene blevet mere 'børnehave' for småplanter, end leveringsdygtig i grøntsager. Det hygger jeg mig med, og så må jeg købe i stedet. 

søndag den 13. april 2014

Beton

Jeg er så småt begyndt på min nye dille: Betonstøbning.

Jeg har allerede fået et par bestillinger på disse rå lysestager.

Se de andre ting på siden: Beton.

Svar fra Grenå

Rune har fået brev fra HTX GameIT College. Han er blevet optaget på skolen, og skal begynde efter sommerferien. 
Det bliver mærkeligt, at ens dreng flytter hjemmefra - formentlig for altid.

Lasse tager på efterskole efter sommerferien, så John og jeg er alene et helt år!! Heldigvis kommer han hjem igen.

Lones fest var god, og alle sang godt med på min sang. Det var også den eneste personlige sang der var, og der var ingen taler. Jeg tror, hun blev glad. Jeg fik ros for, at det var en sang, der rent faktisk kunne synges. Det var dejligt.




Jeg skulle lave kortet. Det blev denne betonsten med et digt af Piet Hein skrevet langs kanten. I blomstens midte står navnene på os 5, der har givet gaven. 
Stenen var lagt ned i hjertet, som er vist tidligere - den med karate-pynt. 

fredag den 11. april 2014

En lille lejlighedssang

Jeg har forsøgt at lave en sang til Lone, hvor vi skal til fødselsdag i aften. Nu håber jeg, at gæsterne kan synge med.
Det er ikke noget jeg gør så meget i. Jeg er ikke specielt musikalsk.



Lones 50 års fødselsdag
Melodi: ”Bamses fødselsdag”








Den kære ”gamle” sporty tøs , som alle her jo kender.
Hun skulle holde fødselsdag, blandt alle sine venner.
Sikken mægtig fest vi får,
Lone bli’r 50 i år.
Hip hurra for fødselar, som er så sød og rar.

På arbejde og bo i by’n, hun er en Odderpige.
Hun bor i hus med sine børn, det er en dreng og pige.
Arbejder med revision,
Det er ikk’ til diskussion.
Skat og moms og regnskab, surt? Det hele går som smurt.

Og fritiden er helt besat, hun vrikker med rumpetten.
Hver mandag aften er hun klar, de’r Zumba på paletten
Lone har et aktivt liv,
Ikke noget tidsfordriv.
Tid til bøger er der plads, når ej der gives gas.

Karate træning går hun til, to gange i hver uge.
Fra disciplin og indre ro, til spark i rette bue.
Hun i ribben ramme kan.
”Det er hårdt, må vi få vand?”
Først når sensei gi’r os lov, og det er ikk’ for sjov.





Karate lejre ta’r hun med, sidst det i efteråret.
Men færgerne forsinket var: Åh, bare vi nu når det.
Hurtig fart, ju-hu det gik.
En Kom-bar-do gav et nik.
O- ka-mo-to, hun var hård; gav ømme muskler vor.

Karate hold fra 8 år, det kender ingen alder.
Hov! - Lones briller ryger af, når hun på gulvet falder.
Spark og slag, ja, hun er sej.
Ka-ta er, den bedste leg.
Bælte-skift fra grøn til blå, hudmærker lige så.

Og ”gamle” Lone faldt i søvn, og hørte ikke resten.
Så vennerne blev enig om, at man sku’ slutte festen.
Så blev hun 50 i år,
Ak, ja, ja som tiden går.
Hip hurra for fødselar, som er så sød og rar.





tirsdag den 8. april 2014

Fordele ved at holde fri

Der skal jo være fordele for alle, når mor holder fri.
Friskbagt knækbrød  og franskbrød til familien.

I går aftes var i DR i Århus og høre Jan Gintberg fortælle om, hvordan programmerne: "Gintberg på kanten" bliver til. 
Spændende og underholdende. John og jeg samt Anette min chef var af sted.
DR P4 lagde 150 billetter ud en formiddag. De var væk på 12 minutter. Jeg var hurtig, og fik billetter. Det er jo også sådan noget, man kun kan, når man har fri og hører radio.
Som vi sagde til hinanden: Gennemsnitsalderen faldt betragtelig, da vi trådte ind.

Bagefter havde Anettes datter, Astrid, lavet dejlig aftensmad til os. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.


søndag den 6. april 2014

Grenå kalder

Rune var til optagelsesprøve på HTX GameIT College i Grenå i går. 
Der er 140 ansøgere til 90 pladser. Han vil vist få besked i denne uge.

I mens gik jeg en vandkold tur i byen.

fredag den 4. april 2014

40 m hæk

Nej, det er ikke en idrætsdiciplin, men det føles mindst lige så hårdt, som efter et halvmaraton. Og så er jeg ikke engang halvvejs. Suk.

Der tyndes kraftigt ud. Jeg synes, det er synd at køre sådan nogle fantastiske planter på genbrugsstationen på søndag, så mangler du (eller nogen du kender) bunddække, så kom endelig og hent alt det storbladet efeu, som du har lyst til.








Bladene er grønne året rundt. Planterne holder effektivt ukrudtet væk. Bladene er gode i blomsterdekorationer. De lange ranker er også gode til æresport eller bordpynt.

tirsdag den 1. april 2014

Har du styr på make-up artiklerne?


Har du styr på make-up artiklerne? Her sidder børster og lignende fast i den brede elastik, der er trukket gennem en dækkeserviet. Lige til at rulle sammen. Nemt og smart genbrug. Og ja, den opmærksomme seer får nok øje på, at det er elastik fra boxershorts. 

Jeg har også planer om at lave en model, hvor der bare skal trækkes elastik til kniv og gaffel. Lige til at rulle ud, når man f.eks. skal til fællesspisning i børnenes skole.