onsdag den 30. november 2016

Nyt til os alle i denne uge

En pavestolt Lasse med sit nyerhvervede kørekort. 

I aften var han på køretur med vennerne til McDonnalds i Skanderborg og videre til svømmehallen, hvorefter vennerne skulle køres hjem igen. 

Så måtte jeg tage cyklen til karate - i regnvejr.

Nu har jeg fået mit drømmejob. 
4 måneder med intensiv jobsøgning, hvor 23 ansøgninger og mere 75 uopfordrede ansøgninger førte til 9 jobsamtaler og 3 jobtilbud. Jeg fik tilbudt 2 jobs i faste stillinger med én times mellemrum. Jeg er glad for, at dette job kom først. Det er en 32 timers stilling aflønnet efter overenskomsten.

Jeg vil ikke sige, at jeg blev populær, da jeg skulle sige op i dag. Pludselig kunne der måske godt findes en fast stilling til mig, hvis jeg ville blive. Jeg holdt ved min beslutning, og jeg glæder mig meget.

Vi har også købt ny bil, som vi får på fredag. Mere om denne senere.

torsdag den 24. november 2016

Eftermiddagstur gennem Aarhus

 

Øverst: Den tidligere 'Fødselsanstalten i Jylland', hvor Rune er født. Få måneder senere flyttede afdelingen til Skejby Sygehus, og bygningerne ejes i dag af Aarhus Universitet.

Midten: Gågadebelysning i Aarhus.

Nederst til venstre: Aarhus Rådhus. Tegnet af Arne Jacobsen.

Nederst til højre: Belysning på Parkhotellet i Aarhus.


tirsdag den 22. november 2016

Grundfør Kirke

Jeg har været i Hinnerup for at besøge vores tidligere genbo, Grete. Vi tilbragte tre hyggelige timer sammen. Mundtøjet står ikke stille på os.

Grete er alene efter Hennings død. Hun er 85 år og en af de livligste mennesker, som jeg kender. Grete har kun lidt orienteringsyn tilbage på det ene øje. Det andet er helt blind. Hun har 40 minutters hjemmehjælp om ugen til rengøring, da hun jo ikke kan se noget. Hun fik en ny hofte for 4 uger siden, og burde gå med krykker 2 uger endnu. Dem har hun smidt og går raskt omkring.

Grete har et væld af hjælpsomme mennesker i sit nærmiljø, der er flinke til at køre hende rundt. Da jeg nu var på besøg, havde jeg sagt, at hun bare skulle sige til, hvis hun skulle ned i byen. Vi nåede bank, blomsterhandler, Brugsen, apotek og bager, inden vi tog på kirkegården ved Grundfør Kirke. Jeg tog lige et billede, da det også er den kirke, hvor drengene er blevet døbt.

lørdag den 19. november 2016

Kort til Karina

I dag runder en af mine nye kollegaer et hjørne. Jeg fik til at opgave at købe en gave og skrive et kort.

torsdag den 17. november 2016

Vandpytter


Sådan ser der ud på byggepladsen ud for vores hus. Husene skal vist være klar til indflytning til 1/12. 

Der bliver plantet hæk og lagt rullegræs ud. Bøgeplanter er ikke helt vilde med at stå med 'tæerne' i vand. Spændende om de overlever. Vi kan da håbe på knap så meget regn på lerjorden her.

mandag den 14. november 2016

Lægedage

Så kom jeg alligevel med på Lægedage i Bellacentret.
Det er mig på plakaten.

fredag den 11. november 2016

Flot velkomsthilsen til Odder Shotokan Karate Do-Kai

Nedenstående er hentet fra Karateklubbens Facebookside:


WTKO International Affiliate Announcement:

On behalf of the WTKO Executive Committee I am pleased to announce the recent affiliation of Odder Shotokan Karate Do-Kai.

Odder Shotokan Karate Do-Kai was established in 1989 with ambitions to promote and practice Traditional Shotokan Karate. 

Odder Shotokan Karate is headed by the Chief Instructor Sensei Jan Eriksen, 4th Dan who has continually trained in Shotokan Karate since 1986 (30 years) and has been a member of Odder Shotokan Karate since 1989. Over the years Sensei Eriksen has trained with a number of world class instructors to continually improve his personal Karate.

The Chaiman of the Board in Odder Shotokan Karate and Senior Instructor is Sensei Christian Eriksen, 3rd Dan who has also continually trained in Shotokan Karate since an early age.

Odder Shotokan Karate is a club consists of members of all ages and abilities and plays an important role in the local community. The focal point of Odder Shotokan Karate has always been to promote the ideals of the Dojo-Kun and to constantly strive towards the highest of standards in training and attitude.

There has already been much discussion with the senior members of Odder Shotokan Karate on promoting and building WTKO Denmark with several annual events and hosting senior WTKO Instructors.

Scott Middleton
WTKO General Secretary

onsdag den 9. november 2016

Gamle nålemapper i ramme

Gamle nålemapper fra mors sykasse sat i ramme. Nu kan de pynte - flotte som de er.
Inspireret af Randi.


De er så fine. Også på bagsiden. Var rammen større, kunne jeg have foldet dem ud. Den nederste grå er ikke så flot, men jeg synes, det er sjovt, at der kun er 5 cifre i telefonnummeret.


tirsdag den 1. november 2016

Vinsmagning


Vinsmagning i Kvickly Odder. Masser af smagsprøver på både mad og drikke ved forskellige stande rundt i varehuset. Ca. 100 forskellige vine. Bestemt noget for enhver smag. 400 gæster til denne herlige aften. Vi var i godt selskab med vores venner Kim og Lise Lotte, hvis søn kørte os frem og tilbage.
Når jeg ved samme lejlighed møder min yndlings forfatter Jens Henrik Jensen, der lige har udgivet 'De frosne flammer', så måtte det da foreviges med et billede.