lørdag den 17. maj 2014

Pip

Dejligt at se og ikke mindst høre fuglene i vores boligkompleks. Nu så vi jo helst det var Stære, som det var, da lejlighederne var nye. Men nu må man jo ikke diskriminere.

torsdag den 15. maj 2014

Hveder

Min chef ville give hveder i dag. Jeg troede 'bare', det var til kaffen. Næh nej, det var til frokost. Det indebar lidt af hvert: Hveder og nybagt rugbrød + 2 slags pølse, lufttørret skinke, rucola, agurk, rejesalat med ekstra rejer, rygeostsalat, Gouda og Emmentaler oste, vindruer, nektariner, dansk vand og rabarbersaft. Så måtte vi også have benene op på en ekstra stol, men kaffen blev drukket. Det hele sat frem, spist, ryddet væk igen på 30 minutter. 

mandag den 12. maj 2014

Mælkebøtter

Sådan ser der ud lige uden for vores have.

Så er det bare at håbe, at vinden er i øst resten af ugen. Ellers skal der vist afsættes tid til lugearbejde senere.

søndag den 11. maj 2014

Fuglebade

Nu er første produktion af fuglebade klar. Jeg har allerede solgt én.

I dag har alle fået fyldt vand i på naturlig vis. 

"Byger, der går og kommer, det er den danske sommer."

tirsdag den 6. maj 2014

Snegl og regn

Efter regnen i går var indkørslen og havegangene fyldt med snegle. Det var desværre umuligt at undgå at træde på dem. 
Med det frembud af snegle, må jeg vist konkludere, at det bliver småt med afgrøderne i køkkenhaven i år. Sneglene når vist at spise dem før os.

søndag den 4. maj 2014

  1. Årets første ½ maraton er gennemført i Odder. Godt jeg kender ruten. Efter 4 km løber man de næste 9 km op og op, idet terrænet stiger 60 m. Den ene km er på grusvej med meget store sten. Man er til gengæld kun 2 km om at løbe ned igen. Resten af løbets fald og stigninger er små i forhold til.