lørdag den 20. februar 2016

Hjemmefra mor

Da mor og far var på besøg sidste weekend, havde mor sit gamle syskrin med til mig. Jeg husker det, som om hun altid har haft den, og jeg tror faktisk, at den er ældre end mig. 



Inden i den var der mange sjove ting med affektionsværdi. Syposer fra forskellige tidsperioder.


Disse nålemapper med indhold.
Den øverste grå er godt nok afklippet, men den er fra dengang, da der kun var 5 cifre i telefonnumrene.

Plastikposen nedenfor kan jeg svagt erindre.











Der hygges

Asli og Lui har parret én gang. De er sammen hele tiden, så mon ikke der sker noget igen.



torsdag den 18. februar 2016

En slags date

Jeg har i dag kørt Asli til Aars. Her skulle hun gerne blive parret med Lui. 
Jeg fik taget et par billeder. Asli er den mindste, Lui er ham med sort halsbånd og Luis mor Luna er hende med rød halsbånd.





tirsdag den 16. februar 2016

Til døden os skiller

Min moster og onkel (Rita og Anders) er deltagere i programmerne 'Til døden os skiller', som vises på TV2 i disse uger.
Her er klip fra morgen tv og lokal tv.



Hvordan er det, når den ene part i ægteskabet skal på plejehjem før den anden? Det fortæller Elin og Rita om.
I en ny TV 2-serie på tre afsnit følger vi to ældre ægtepar, hvor den ene i forholdet er frisk, mens den anden er svækket. Vi møder Elin og Vagn Nielsen samt Rita og Anders Kristensen.

Begge mænd har brug for hjælp i hverdagen. Vagn er dement, mens Anders for år tilbage blev ramt af en blodprop. For Rita og Elin har det medført en masse svære beslutninger. Hvornår kan man tillade sig at sende sin mand på plejehjem? Og må man tage afsted på ferie alene? Det er bare nogle af de spørgsmål, som de roder med. 


Her kan du se et klip fra programmet 'Til døden os skiller', hvor Rita og Anders' børn diskuterer, om Anders skal på plejehjem.

Elin måtte sende Vagn på plejehjem

I dokumentaren følger vi Elin og Vagn i deres overvejelserne om, hvorvidt Vagn skal på plejehjem. I dag bor Vagn på plejehjem. Et valg, som Elin ikke havde nemt ved at træffe. Det fortæller hun i 'Go morgen Danmark'.
Det er hårdt, men det skulle jo til. Hvis ikke jeg havde haft mine børn, så havde han været hjemme endnu, tror jeg, for jeg synes ikke, jeg kunne været bekendt at sende ham afsted. Det var dårligt, at jeg var så dum, at jeg ikke kunne klare det, fortæller Elin Nielsen, der havde utrolig dårlig samvittighed.
Men i takt med at Vagn blev dårligere, blev det også hårdere for Elin. Med tiden skulle hun både agere rengøringskone, plejeassistent og støttende kone for en mand, der sommetider ikke kunne genkende hende.
- Der kommer jo en dag, hvor man skal tage et valg, for han kunne jo ikke tage et valg, så jeg var jo nødt til at tage det. Mine børn hjalp mig med det, siger Elin Nielsen.

Rita tager på ferie alene

Rita Kristensen har også oplevet at skulle træffe svære valg. Hendes mand Anders bor stadig hjemme, men skal have hjælp til meget. Men Rita er stadig frisk og vil gerne dyrke de interesser, de før har dyrket sammen - fordi det giver hende energi og overskud, når hun kommer hjem til Anders. Derfor har hun valgt at tage på ferie på Rhodos uden Anders, der imens er i aflastning på et plejehjem.
- Jeg ser sådan på det, at selvom Anders er bundet til en kørestol, så er mit liv jo ikke forbi. Jeg føler jo, at jeg har nogle gode år tilbage, og der vil jeg også gerne ud at opleve noget, så det er derfor, jeg tager afsted, siger Rita Kristensen, der understreger, at det er vigtigt, at man som pårørende tænker på sig selv
- Som pårørende er man på 24 timer i døgnet, så det er afslappende med en ferie. Man skal hjemmefra, for ellers klarer man det ikke, forklarer Rita Kristensen.

Svært at være pårørende

Både Rita og Elins familier er blevet fulgt af et tv-hold gennem tre år. De har gjort det for at sætte fokus på, hvor svært det er, når den ene i forholdet er rask, mens den anden er syg.
- Der er mange, der har det sådan. Man er nødt til at være åben, for man skal altså tænke på de pårørende, fortæller Elin Nielsen.
Hun fortæller, at folk tit spørger, hvordan hendes mand har det, men aldrig hende, fordi hun er den raske.
- Det er vigtigt, at man tænker på de pårørende, og hvor svært det er at være pårørende, for det er svært, siger Elin Nielsen, der bliver bakket op af Rita Kristensen.





















torsdag den 11. februar 2016

Lægetaske

I aften skal vi hjem til Jonas og spise. Han har været uddannelseslæge hos os 2x½ år og en dag om måneden i 2 år imellem de 2 perioder. 
Han skal være praktiserende læge, og om et år skal han købe egen klinik. Jeg synes ikke, at han skal gå ned på udstyr, så jeg har lavet en lægetaske til ham. Inden i er der et par (læge)huse. Det er betonhusene, som kan ses på siden med beton.




torsdag den 4. februar 2016

Strikning

Jeg faldt over en artikel på en norske eavisa.com 

Strikking skaper psykopater og uro i hjemmet ifølge forskere


Nu er jeg ellers lige begyndt at kunne finde ud af indviklede mønstre. Psykopatisk adfærd? Jeg kan enkelte gange synes, at det er så svært, at jeg jeg glemmer at konversere samtidig. Hellere strikke end sidde og bøje ølkapsler eller klikke med en kuglepen.

Bestjålet

Der har i dag været én eller flere personer inde i min carport for enden af min 40 m lange indkørsel for at tømme denne kasse for 29 nye, enkeltpakkede sorte fleecehuer. Tilbage er kun en tom kasse.


Jeg vil rigtig gerne have dem tilbage. Så let din dårlige samvittighed, og sæt dem tilbage. Jeg behøver ikke at vide, hvem du er, og hvorfor eller hvordan de kommer via dig. Bare sæt dem i carporten – så vil jeg være tilfreds.

Hold op hvor er det ærgerligt. 1.450 kr. er mistet, hvilket er det beløb, som jeg skulle have haft ved det salg, der nu er glippet.