I bad

Foden pakket ud for første gang i 12 dage. Utrolig hvad et bad kan gøre ved følelsen af velvære. 

Både fod og tæer er en del hævede endnu.

Nu har jeg lige selv pillet de 18 sting ud og forbundet foden igen. Den er stadig hævet og øm. Jeg måtte grave lidt i kødet for at finde tråden, der hvor hævelsen næsten dækkede den.

Efter badet hvor alt størknet 
blod er skyllet af. 

Påske

Betonæg med decoupage.

Blomster lavet af kiwi og appelsin.

Op på cyklen

Her 8 dage efter operationen synes jeg alligevel, det blev lidt synd for Asli med de korte gåture rundt om matriklen. Så jeg prøvede lige cyklen. Jeg 
tror ikke sådan en støvle er lavet til pedaler. Det var svært at komme både på og af cyklen, samt at finde et punkt hvor tåen ikke belastes, og hvor det kan lade sig gøre at få støvlen forbi pedalarmen. Der står godt nok ikke noget i papirerne fra sygehuset om, at man ikke må cykle, men det kan være, at de regner med, at det er der da ingen, der kan finde på ;-). Hunden var i hvert tilfælde lykkelig, men jeg tror ikke jeg forsøger igen i morgen.

Odder er Danmarks navle

Sort på hvidt og hugget i sten. Odder er centrum i Danmark. I hvert tilfælde, hvis man ikke tager Bornholm med. 

Navlestenen er frisket op, så den er klar til turistsæsonen.

Dekorationer

Et par nye dekorationer på Lasses bænk.

Betonæg og husløg i bur med gæslingegrene.

Biltema kataloget

Se hvad der lå i postkasse. Enhver betonnørds drøm.
Spændende katalog som ikke længere kun er læsning for mænd.

Hygge på en regnvejrsdag - og når jeg nu alligevel sidder med foden oppe.

Hallux valgus – knyst operation

I går blev jeg opereret for knyst på min ene storetå. I gennem det sidste års tid, havde jeg fået tiltagende problemer på begge fødder. Man kan kun operere én fod ad gangen.

Jeg skulle møde fastende på Dagkirurgisk Center, Horsens Sygehus kl. 8.45. Jeg kørte med en veninde, som arbejder i Horsens, og blev sat af ud for sygehuset. Jeg var i god tid og tjekkede ind med sundhedskortet kl. 7.35. Jeg var den første i venteværelset. I løbet af den næste times tid, blev der godt fyldt op. 

Jeg hader ventetid, men jeg var forberedt med strikketøj og lydbog på I-pod. Da klokken blev 9.30, og alle de andre var kaldt ind, kom kirurgen hen til mig. Han spurgte, om jeg havde fået at vide, at de var forsinket på den operationsstue, som jeg skulle ind på. Nej, men smilende sagde jeg, at jeg havde konstateret, at de var forsinket. Han blev nødt til at operere et barn akut i armen før mig. Men han forventede kun, at det tog en times tid. Det har jeg naturligvis fuld forståelse for. Han sagde, at jeg inden længe, ville blive hentet af en sygeplejerske. Der gik også kun 10 minutter. 

Der blev spurgt til identifikation, faste, allergier m.m. og kort fortalte hun om forløbet. Hun sagde, at der nu ville ske noget omkring mig hele tiden.

Først skulle jeg klæde om til sygehusets bukser og strømper. Jeg måtte beholde min egen bluse, mit eget undertøj, mine sko og min taske. Mit tøj og overtøj blev låst i et skab overfor.

Jeg kom derefter ind i hvileområdet i en lækker hvilestol med alle muligheder for at finde en komfortabel indstilling af stolen. Jeg fik et smart varmetæppe over mig. Det var med små 'knæk' plader i. Når de var knækket der dannet varme. Lidt à la samme princip som i isposer. 

Igen blev identifikationen sikret og jeg fik armbånd på.

Kort efter fik jeg lagt drop, hvor igennem jeg fik antibiotika. Desuden fik en smertestille Tradolan og 2 Paracetamol, som måtte sykes med 2 mundfulde vand. Jeg var blevet lidt træt, og da jeg fik lydbogen i ørene blundede jeg lidt. Klokken ca. 10.30 fik jeg lagt en blokade omkring knæet, så de kunne operere uden narkose. Så var det bare at vente. Jeg var noget så tørstig, men det var det jo ikke noget at gøre ved.

Først kl. 13.30 blev det min tur. Så det med barnet før mig, trak vist lidt længere ud end beregnet. Min taske blev forinden låst ind til mit tøj. Jeg skulle ud på toilettet inden operationen. Det var altså ikke let med bukser, der ikke passede, drop, krykker og et ben, der ikke du'er. Jeg opnåede selvfølgelig at miste balancen, så jeg tabte krykkerne. Ind kom der straks 2 sygeplejersker, for at se til mig. De blev enige om, at stå udenfor, til jeg var færdig. 

Jeg blev kørt ind på operationsstuen. Igen blev identifikationen sikret samt operationens art og rette fod. Jeg fik mulighed for musik, men jeg ville hellere følge med i 'livet' på operationsstuen. Der var forskellige lyde fra de forskellige værktøjer nede ved foden. Engang i mellem løftede jeg lidt på overkroppen, fordi jeg var nysgerrig. Operationen tog 40 minutter. Det blev ikke den store operation, hvor storetåen skulle skæres over og rettes på plads, men den mellemste, idet storetåen rettede sig flot op. Der blev sat titaniumskruer i.

Jeg blev kørt tilbage til hvilestuen, hvor jeg straks drak et glas saftevand, 2 glas æblejuice og spiste 2 sandwich samt gulerod- og agurkestave. 

Sygeplejersken kom med min taske, og jeg sms'ede til min veninde, om jeg kunne køre med hende hjem igen, når hun fik fri klokken 16.30. Dagen havde alligevel været lang, så en time mere gjorde hverken fra eller til. I mellemtiden skulle der findes en støvle, som jeg kunne få på. Droppet skulle fjernes. Jeg fik smertestillende tabletter til et par dage. Skriftlig vejledning om tiden efter operationen og en operationsbeskrivelse samt en tid til ambulant kontrol. Så faldt jeg i søvn, og vågnede et kvarters tid før min veninde kom og hentede mig. 

Min veninde hentede mit tøj. Vi kunne låne en kørestol ned til bilen. Det opererede ben skulle ligge hen over det andet. Der var ingen fodstøtte til det raske ben, så det var lidt af en balanceøvelse at holde styr på krykker, tøj, taske og varmetæppe (varmetæppet er engangs). 

Det lånte tøj skal jeg bare aflevere, når jeg kommer til ambulant kontrol

Som altid en god oplevelse på Horsens Sygehus. 

I dag har jeg fået et hurtigt bad med støvlen oppe på en trappestige, så den ikke blev våd. Blokaden virkede lidt endnu, så jeg tænkte, at det var med at benytte mig af det. Jeg har tjekket, at forbindingen ikke er gennemvædet af blod. Jeg har sovet dårligt af flere årsager. Jeg er glad for elevationssengen. Nu har jeg fundet de væsentlige ting frem, så jeg kan klare mig uden at gå for meget. Rygsæk (da jeg ikke kan bære noget i hænderne), krykker, strikketøj, pc, mobil, lydbog på I-pod, smertestillende.