Drengene har været hjemme begge to.
Vi har hygget og været ude at bowle. Det var som det plejer: Jeg tabte.
Haven har kaldt på mig, og jeg benyttede det gode vejr til at gå den igennem - udstyret med grensaks, skovl og spand. Der var mange stiklinger fra jordbærplanterne, og i stedet for at smide dem ud, lagde jeg et opslag på facebook: Til afhentning kvit og frit. De blev da også afsat.
En del betonprojekter blev afsluttet:
Min 'landsby med de gyldne tage' fik sin kirke.
Svampene og tudsen er placeret på skråningen ud for stuevinduerne mellem de stedsegrønne guldjordbær.
Skildpadderne fandt en plads i stenbedet.
De mange græskar pynter både foran huset og på terrassen.
Håndarbejde, hverdag, hund, hus, have, løb, karate og madopskrifter. Her kan du se noget af det håndarbejde, som jeg sysler med i fritiden. Der er også tid til løbeture med min trofaste løbemakker, Asli (Gammel Dansk Hønsehund). Du kan også finde opskrifter på noget af det mad, som du har smagt hos os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar