Nogen gange kan jeg godt gribe mig selv i at tænke over, at jeg glæder mig til mere fritid. Ikke til at blive ældre og få folkepension. Men til den tid, jeg kunne få til alle fritidsaktiviteterne. Og nej alligevel ikke. Så kan jeg ikke glæde mig til weekends og ferie, for det vil jo være der hver dag.
Det er lidt ligesom at få brød til formiddagskaffen hver dag. Det bliver en vane, og glæden over det en gang i mellem, er altså større.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar