Endnu et år er gået (som dronningen kunne sige). Et år med forandringer. Den største er selvfølgelig, at Rune flyttede hjemmefra. Det er mærkeligt. Lasse tog på efterskole. Det hele på én weekend.
På den sportslige side blev det til 2 halvmarathon, løbetræning, karatesommerlejr, karatetræning og 2 gradueringer, samt en uge på ski - første gang på skiferie.
Karatesommerlejr. Det havde jeg ikke troet, at jeg gad. Jeg orker ikke at være omgivet af små børn hele tiden. Vi fik et roligt værelse på en gang uden børn. Det var super.
Et sommerhalvår, hvor jeg kastede mig ud i betonstøbning.
57 bøger har jeg læst eller hørt. Langt de fleste er lydbøger.
Jeg har fået bijob på VIA University College i Skejby, hvor jeg er gæsteunderviser på bioanalytikeruddannelsen. Godt nok kun 2 gange om året.
Jeg ser frem mod det nye år. Der bliver nok ikke så mange nye oplevelser, men det ved man jo ikke. Mit nytårsfortsæt bliver det samme som sidste år (Det er i hvert tilfælde overholdt): 0-vækst.
Håndarbejde, hverdag, hund, hus, have, løb, karate og madopskrifter. Her kan du se noget af det håndarbejde, som jeg sysler med i fritiden. Der er også tid til løbeture med min trofaste løbemakker, Asli (Gammel Dansk Hønsehund). Du kan også finde opskrifter på noget af det mad, som du har smagt hos os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar