lørdag den 28. november 2015

Mindfulness

Mind full or Mindful

Dette efterår besluttede jeg at gøre noget helt 100 % for mig selv. Jeg meldte mig til kursus i mindfulness baseret stress reduktion (MBSR)


8-UGERS MBSR-KURSUS

Formålet med kurset er at lære at integrere en række færdigheder, der gør det muligt effektivt at håndtere stress i hverdagen. Det vil være en hjælp til at styrke opmærksomheden for at opnå større balance og bedre overblik, samt bedre evne til at prioritere ens nærvær i det daglige arbejde. Dette inkluderer træning i øget bevidst nærvær over for stress-relaterede tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Mere specifikt trænes evnen til at opdage negative tankemønstre, når de opstår, samt evnen til at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser.
Der arbejdes med kropsbevidsthed og emotionsregulering. Evnen til bevidst nærvær opdages og trænes gennem en række praktiske mindfulness-øvelser, såsom liggende kropsscanning, simple yoga øvelser og siddende meditationer. I MBSR suppleres mindfulness-træningen med eksempler, undervisning om stress, stress-fysiologi, perception og kommunikation, samt guidede øvelser og oplevelsesorienterede læringsmetoder, der illustrerer sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og adfærd under stress. Læs mere om MBSR her.
Det er 2½ time hver mandag og en hel lørdag.

I dag var det den hele lørdag: 1 times yoga og 6 timers meditation af forskellig slags. Alt i total tavshed - også frokostpausen. Det havde jeg glædet mig meget til. Det var også en stor gave til mig selv. Jeg fik dog lidt uro i lægmusklerne, så brugte ½ time i frokostpausen til kata - naturligvis også i tavshed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar