Så er vi på skiferie i Trysil i Norge. Vi var rent ud sagt s.... trætte af vejret, da vi ankom. Vi sad som klistret til displayet i bilen, for at følge det ønskede temperaturfald. I midlertidigt udeblev det.
Da vi ankom var der 5' C. Alt var gråt og trist, sjap og mudder. Se billedet nedenfor.
Søndag var præcist det samme. Det var, sagt på godt jysk, træls. Vi sammenlignede med sidste år, hvor alt var hvidt og med 11-22 frostgrader. De påstod, at de overholdt ski- og snegarantien, men en del løjper og lifte er lukkede. 19 åbne løjper ud af 67 synes vi er utilfredsstillende. Løjperne var isede og der var meget vand på, men trods alt bedre end det så ud til på billedet - udsigten fra vores lejlighed:
Lejligheden var en relativ ny lejlighed. 4 voksne på 40 m2. Der var kamp om sofamøblerne! Et lille spisebord med udtræk - problemet var bare, at det var trukket ud i fuld længde. Det blev da for alvor trængt, når vores venner kom til spisning. De kom 3 voksne og en hund. Her mente man virkelig, når man sagde, at gæsterne ikke skulle hjælpe med at tage ud af bordet.
Noget der var virkelig fantastisk var parkeringskælder. (Jeg husker nemlig, at det var lidt for spændende sidste år, da bilen skulle startes i 22 frostgrader). Det var knap så fantastisk, at vi havde lejlighed 5 etager over kælderniveau, og der var ingen elevator. Trappetrin der kun var 20 cm brede og en smal opgang. Måske havde fruen alligevel pakket en lille taske og en madpakke for meget.
Man er godt træt, når man kommer hjem. Her er Lasse, der lige kunne slæbe sig ind ad døren.
Drengene fik lokket mig op på en rød løjpe, hvilket var betydeligt over mit niveau. Det er først 2. gang jeg er på skiferie. Jeg faldt hele tiden, og jeg kurede på bagdelen hen over noget grus i den ene side af løjpen.
Pludselig så jeg en større sten stikke op, men jeg kunne ikke vige uden om, og min højre hofte og balle ramte den med stor kraft. Det gjorde frygteligt ondt, og jeg vidste, at det ville give et stort blåt mærke. Ganske rigtigt.
Resten af dagen holdt jeg mig til grønne løjper.
Dagen efter pakkede vi ski og udstyr i skiboksen, og kørte ned til turistcentret, hvorfra der var adgang til lidt andre løjper. Blandt andet et par blå. Der er ingen blå ved Højfjeldscentret, hvor vi boede.
Først kørte John og jeg sammen et par runder. Jeg faldt for en god rute, hvor der var udfordringer nok for mig, men også så let, at der kunne øves teknikker.
 |
| Ved toppen af T2 |
Først op med lift T1. Ned forbi T2-endpoint. Videre ad let faldende blå rute 78 til meetingpoint pladsen, hvorefter der holdes til højre hen til blå rute 26. Den er bred, og de større fald kan klares i stille tempo. (Desværre var både rute 35 og 36 lukkede, men ellers kan de varmt anbefales, hvis man gerne vil se natur). Der kommer et brat fald ned til Knettsetra. (Sidste år var det helt udelukket at få mig ned ad den, men her var rute 35 lukket, så der var ikke andre muligheder). Ved Knettsetra drejes til højre på rute 19, som desværre er den lidt flad de første 100 m, der skal staves frem. Herefter falder den stille ned og støder til rød rute 15 . Den røde rute er ikke så stejl, og den er bred,så man skal ikke fortvivle. Efter ca. 100 m følges grøn rute 19 igen. Her er et godt fald, hvor man kan øve teknikker. Kryds de blå ruter, og fortsæt ad grøn rute 19. Her er ruten svagt faldende hen til et skarpt sving til venstre, hvor den bliver stejl, og man får tilpas med fart til at køre hen til lift T1. Se ruten tegnet ind på kortet herunder.
På det stejle sted ved Knettsetra, faldt jeg på dag 2. og landede lige på næsen. Det blødte voldsomt fra næsen, og gjorde vanvittig ondt. Heldigvis brækkede jeg ikke næsen, men skibriller var herefter udelukket, da jeg så ikke kunne trække vejret gennem næsen pga. hævelser. Der gik hul på overlæben både på yder- og inderside, men heldigvis ikke hul igennem.
Nu ved jeg jo via mit erhverv, hvordan man hurtigst stopper næseblod. Is i ganen, og det var der jo nok af, hvis jeg kunne kommer ud af blodpølen. Det dryppede ikke - det løb.
Jeg fik vasket det meste af blodet af ansigtet med sne, men isen og sneen var rød resten af den tid vi var i Trysil. Dvs. jeg troede, at jeg havde fået vasket mig i ansigtet. Da jeg mødte de andre rutinerede skiløbere senere på dagen, spurgte de, hvordan i alverden jeg havde fået blod i hele hovedet. Så kan jeg bedre forstå, at der var så mange der kiggede på mig i køen til liften. Der måtte lige lidt ekstra sne i ansigtet. (Her i skrivende stund 6 dage senere, går såret i næsen stadig op flere gange dagligt. Det gør heller ikke sagen bedre, at jeg er blevet forkølet og pudser næse).
3. dag på ski var i høj solskin, og selvom der manglede sne, var der også kønt at se på. På rute 19 har man tid til at se naturen også.
Jeg holdt mig til rute T1-78-26-19-15-19-T1 igen, men endte med at prøve blå løjpe 62 ned til grøn løjpe 19, og videre af den. Det gik nu også fint, selvom det godt kan stresse lidt, at mange andre farer forbi, mens man selv kører tværs over.
 |
| Blå rute 26 set fra toppen. |
Ved Knettsetra fik vi varm kakao. Det var hyggeligt. Der var så fint pyntet, og jeg tog billede af nogle mus. Det kan evt. bruges som idé til egen kreation.
Ingen større ændringer på dag 4. Her var det igen overskyet, og der var kommet lidt sne aftenen før, så landskabet så anderledes ud.
Jeg blev ved med at få blå mærker. Her en albue. Der er mange andre.
Efterhånden blev jeg helt god til at rejse mig op.
Jeg fik også en fibersprængning i venstre overarm, fordi jeg kom af en tallerkenlift på bakken, og blev ved med at holde ved den.
Jeg var ikke den eneste, der kom til skade. Lillejuleaften havde vi besøg af vores venner. Lasagne, rødvin, julebrus, slik, småkager og brætspil. Pigerne vandt suverænt over mændene i Sequence. Mændene havde ellers ført sig frem et par aftener før, så håneretten var på vores side (sagt med et smil). Da de skulle hjem, var der naturligvis glat. De lod deres lille hanhund gå løs. Den fik fært af en tæve, og væk var den. Sønnen Magnus fik øje på hunden længere væk - den havde heldigvis en grøn lygte på ryggen. Han satte efter den, men gled på isen, og slog knæet ned i isen. Han måtte syes med 1 indvendig sting og 5 udvendige sting. Surt for ham. Det var så den skiferie for hans vedkommende.
Dag 5 juleaftensdag holdt vi os til skiområdet ved Højfjeldscentret. Jeg øvede de grønne nogle gange, og tænkte, at jeg altså var blevet bedre til ski genne ugen, så jeg prøvede rød rute 53 - den jeg prøvede på første dag. Og tænk: Jeg kom ned uden at styrte. Jeg krydsede tværs over hele tiden. Jeg var helt høj, så jeg prøvede 2 gange mere. Sådan.
Så blev det regnvejr, og det meste af sneen blev vasket væk og da frosten kom, var der is overalt. Det var slet ikke til at stå fast udenfor.
Dag 6. Sidste dag på ski. Det var meget iset, og jeg tog kun 'min' rute ved Turistcentret 1 gang. Så turde jeg ikke mere. I stedet fik jeg mod på en rød løjpe. Det blev en blandet rute:
 |
| Toppen ved T1 |
Først op med lift T1. Ned forbi T2-endpoint. Videre ad let faldende blå rute 78 til meetingpoint pladsen, hvorefter der holdes til højre ind på en bred grøn rute 17. Denne munder ud i rød rute 15. Rute 15 er bred og den kan klares med ved at krydse tværs over hele tiden, når man er så ny på ski, som jeg er. Derefter ad den velkendte grønne rute 19, tværs over den blå løjpe og ned til T1. Den blev prøvet et par gange.
Ruten er indtegnet på kortet her. T1-78-17-15-19-T1
 |
| Stedet hvor grøn rute 17 bliver til rød rute 15 |
Jeg var tilfreds med min personlige udvikling hen over ugen. Jeg har været forsigtig, for jeg har respekt for mine knæ, som skal bære mig resten af livet.
Julepyntningen i Norge er lidt anderledes. På vej op til vores venner, der også var afsted i samme uge, kom vi forbi dette. Desværre var lyset i grotten ikke tændt, da jeg tog billedet.
