torsdag den 31. december 2015

Godt Nytår


Årets sidste dag blev indledt med et brag af en flot solopgang. Så måtte jeg hurtig ud med kameraet og tage et par billeder. 
Jeg havde været ude at løbe med hunden kl. 6.30, og det var stadig mørkt, da vi kom hjem. Pludselig kom det røde skær i huset. Naturen er forunderlig, og den gør mig glad.

Motion i 2015:

  • Løb: 649 km
  • Cykling transport 1185 km
  • Karate 202 timer
  • Yoga 2 timer
Alt i alt burde dette give forbrænding af 255.299 kkal.
Hvorfor er det så stadig en kamp at holde vægten nede? Tja, der ryger for mange kkal indenbords. 

Tænk, hvis jeg ikke motionerede. Desværre er jeg ved at nå den alder, hvor forbrændingen falder med 25%. Jeg går ind for 0-vækst. Det er og bliver mit eneste nytårsønske igen i år.


67 bøger er jeg kommet igennem. 
Lydbøger er en fabelagtig opfindelse. Jeg lytter alle steder. Selv under halvmarathon, Det var der formentlig ikke andre der gjorde. 
Radiodrama og P1 udsendelser som podcast kan også anbefales.










 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar