Hugh i Danmark

Her til aften har vi lige set en fantastisk udsendelse om Danmark. Hugh Fearnley-Whittingstall går på opdagelse i Danmark. 

Programmet kan ses indtil d. 27/1-18

Jeg bliver meget stolt over at være dansker, når vi bliver betragtet på denne måde.

Juledekoration

I år fandt jeg de små røde fugle i en genbrugsbutik. Det resterende pynt er fra vores nye have.

Karate efterårslejr.

Nu er det snart tid til efterårslejr med Scott Sensei fra Irland. Det bliver godt.

Karateundervisning ved Tanaka Sensei

I morgen er vi 8 fra Odder Karate, der tager til København for at blive undervist af Tanaka Sensei.

Det er en enestående mulighed, og vi rejser gerne så langt for at deltage.

Jul i Salling

Hver dag går jeg på Strøget i Aarhus, fra Banegården til Clemens Bro.

Her til morgen var der lys i Sallings facade julepynt. Man må da sige, at de har fundet ud af at udnytte hjørnet og så at sige har pakket butikken ind.


I et af vinduesudstillingerne er der den flotte Lego udsmykning, idet der er lavet et mini-Aarhus. Det er betagende smukt. Der kører naturligvis et par legotog rundt.

Sallings egen juleindpakkede bygning er også opført i Lego.

Her ses Salling på toppen med 'The Roof'.

Hallux Valgus

Det er et år siden, jeg fik opereret min knyst. Jeg har aldrig synes, at den operation gik så godt som den anden. Den ene skrue havde også forskubbet sig, så den gennemborede sesamknoglerne.

I går blev den fjernet. Jeg har været noget nervøs for, om fjernelsen kunne lave større skade end generne ved at lade den være.

Det gik heldigvis godt, sagde kirurgen. Der er også kun et sting, som jeg selv kan fjerne om 14 dage.

Århus 11.-12. oktober

Så har jeg igen været ude at lufte kameraet. Det er en god uges tid siden, men det er først nu, at jeg har fundet tid til at skrive. Motiverne er fra Aarhus. Taget på Europlads og på Strøget. 

Letbanen er på prøvetur. Planen var, at den skulle køre mens Aarhus er Kulturhovedstad i 2017. Første del skulle have åbnet i sommer. Det er kun nået til prøvetur. Læg mærke til skiltet: 'Pas på mig! Jeg er ny i trafikken'.

Selvom datoen kun er 11/10, er ophængningen af julebelysningen over strøget i fuld gang. Det er alt for tidlig efter min mening, men lige her retter naturen op på det. Regndråber får pærerne til at glimtre som krystaller i sollyset og fremhæver træernes blade, så de bliver lysegrønne.

Badeværelse med udsigt

 Udsigten er helt klart bedst på 1. salen i vores nye hus, hhv på badeværelset og, når man lige er kommet op ad trappen.

Desværre har vi været syge alle 3, så det er gået uendelig langsomt med udpakningen denne weekend.

Flytningen er i gang

Faktisk er jeg ret stolt over at kunne bakke så stor en bil op af vores 30 m lange og meget smalle indkørsel. Træerne måtte dog beskæres før det kunne lade sig gøre. Jeg har aldrig før kørt så stor en bil. Eftersom det var mig der lejede den, var jeg også den eneste, der måtte køre den.

Asli synes at virke lidt bekymret over al den ståhej. den madglade hund, spiste ikke sin morgenmad, og brækkede sig på gulvet. 

Luftballon

Måske er det sidste gang, vi oplever luftballoner hen over vores hus inden vi flytter.

Asli er en af de få hunde i nabolaget, der ikke gør, når luftballonerne høres.

Indpakning af glas og små billeder

Vi skal flytte, og jeg er ved at pakke flyttekasser. Jeg har fundet på den - synes jeg selv - geniale idé at pakke glas og små billeder i tube bandage. Det fylder ikke så meget som avispapir, og man undgår at få sorte fingre.

En lille værtindegave

Nyt på arbejde

Panorama af vores nye laboratorium

Nyindrettede lokaler, ny adresse, nyt firmanavn, men heldigvis stadig de samme søde mennesker. 
Her er billeder af vores laboratorium - mit ansvarsområde.

Der mangler stadig lidt småting, så som billeder på vægene.

Børnenes bamser

Når man pakker i flyttekasser og rydder op, støder man på ting, som drengene har lavet. Her disse søde bamser. De er nu foreviget med billede, inden de flytter til småt brændbart. Det er drengenes eget valg.

Vandretur

Gennem året har jeg leget med tanken om at tage på en vandretur. 


Da jeg ikke havde held til at finde nogen i min omgangskreds, der havde lyst til at vandre med mig, var jeg blevet indstillet på at foretage turen selv. På en eller anden måde synes jeg, at det er fjollet at give penge for en arrangeret tur i Danmark, når det kan være en gratis form for ferie. 6 dages arrangeret vandring koster lige så meget som en charterrejse sydpå.


Min plan var at gå på 'Kyst-til-kyst' stien fra Blåvandshuk til Vejle.
Til trods for det meget ustabile sommervejr blev jeg kørt til Blåvandshuk Fyr. Det var meget lang tid siden, at jeg sidst havde set Vesterhavet. Solen skinnede i det stille vand. Sandstranden var bred med det flotteste hvide sand, og ikke særlig mange mennesker. Vi har nu også flot hvidt sand i Saksild ved Odder, men der er så mange mennesker, at det ikke er til at finde sandet for håndklæder. Det er opløftende at komme til Vesterhavet - især når man er vokset op med, at sådan skal en strand se ud.

 De første 4 km gik langs stranden mod syd. Fra Danmarks vestligste punkt. Jeg havde vel gået ca. 1 km, da jeg blev stoppet af en tysk familie, der ikke kunne finde tilbage til campingpladsen. Man skal huske at lægge mærke til, hvor man går ned. Alt ser jo ens ud ellers. I Blåvandshuk har de endda gjort det nemt. Nedgangene til stranden er nummereret. Desuden er der fyret og hestene - 'Bunker Mules' at pejle efter. 

'Bunker Mules' er kunstværker, hvor man har brugt de gamle bunkere fra krigens tid som kroppe til heste. Det er meget markant i landskabet. Jeg kunne godt lide det. Desværre var der graffiti på dem.

 Efter ca. 4 km gik turen mod nordøst. Op over klitterne og hen over marsken. Herefter gik turen igen mod syd, ned forbi Tirpitz-stillingen. En bunker som aldrig blev færdigbygget. Det skulle være en del af Atlant-volden. Den er i dag museum og åben for publikum. En populær turistattaktion, at dømme efter antallet af biler.

Turen gik videre ind gennem Oksby Klitplantage, hvor jeg overså et skilt, og gik ca. 1 km forkert inden jeg opdagede det. Det var en oplevelse at se landskabet skifte fra marsk til plantage. Fra græsser og små lave blomster til Fyrretræer og efterhånden lidt Birk og Eg. Alle træer hældende mod øst. Det var stadig overvejende sand eller sandjord.
I Oksby Klitplantage kan man gå op i et fugletårn og nye udsigten.

 Som det ses af billederne, var jeg helt alene, så der var tid til at nyde naturen.

Inden man kommer helt ud af Oksby Klitplantage, kan man komme op på en høj, og skue op over trætoppene med Ho bugt og Esbjerg i det fjerne.

Lige efter man kommer ud af Oksby Klitplantage, er der igen et fugletårn, som man kan komme op i. Det er fyldt med billeder af dyrelivet. Der er en enestående udsigt over Oksby Enge, Ho Bugt, Varde Å udløbet, Esbjerg, Fanø og Skallingen. Turen går ud over Oksby Enge. Her er der igen et skift fra græsenge til strandenge. 

Ruten fortsætter rundt om det inderste af Ho Bugt, og fortsætter op langs Varde Å. Ved Janderup Kirke er der en teltlejr med shelter, hvor jeg overnatter.

Kirken ligger ned til Varde Å, hvilket er usædvanligt, da kirker normalt ligger højt. Men der har engang været ladeplads. Skibene kunne ikke komme længere op ad åen, og der blev læsset om til pramme, der kunne fragte handelsvarer ind til Varde by og tættere på Drivevejen og Hærvejen. Janderup by er rykket længere ind i landet, da ladepladsen ophørte med sin funktion. Kun kirken er tilbage. Der er mange informationstavler fra tiden som ladeplads. Det er et rigtig godt sted at overnatte. Der er plads til mange telte, og der er en stor bålhytte.

Da jeg var gået tidlig til ro vågnede jeg kl. 6, og en halv time senere var jeg på vej. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Fra modsatte side var der en flot udsigt over ådalen og kirken.

 Turen gik langs markerne. Flere steder var det blot en trampesti i skellet. Inden der gået ret længe var skoene gennemblødte i det fugtige græs.
Sidst på formiddagen nåede jeg Varde. Fra omfartsvejen er der en flot udsigt over ådalen og med Varde i baggrunden.

Her fik jeg den første 'advarsel' om, at turens rute skulle ændres. Pga. alt det regn, der var kommet sommeren igennem, kunne jeg ikke gå på stien langs åen. På den anden side lå en sti lidt længere fra åen, så den valgte jeg.

Inde i Varde kommer man forbi mange både, der ligger fortøjret. Ved centrum af byen ligger Slotsbanken, hvor der har ligget en borg engang i tidernes morgen. Det var et forsvarsværk. Fra holmen kan Varde Ådal overvåges og i god tid ville man vide, når fjenden kom.




I Varde måtte jeg lige et smut forbi Sct. Jacobi Kirke. Min tipoldefar 'Stærke' Hans fra Strellev har sat den 150 kg tunge kugle op på spiret af kirken i 1865. Det er en ganske sjov historie, som jeg har fundet i en artikel fra Jyske Vestkysten. På avisen, som i øvrigt har kontor med vinduer ud til kirken, har de været utrolig hjælpsomme. 

Fra Varde og videre østpå gik turen på en trampesti langs åen over marker og hegn. Denne del af turen er da sikkert også flot på en god dag, men i og med, at det har regnet hele sommeren, var det en våd oplevelse. Det høje græs var vådt, og de steder, hvor man skulle gå på kanten af åbrinken, var jorden fedtet og glat. Man skulle virkelig kigge ned for at se, hvor man skulle gå, så man ikke faldt over et eller andet. 

Desuden var der ufattelig mange kokasser, som man også helst skulle uden om. Havde sommeren været tør og varm, havde det nok været en mere positiv oplevelse. Det kan godt være, at der var kønt, men når man skal kigge ned hele tiden, kan man jo ikke se det.

Jeg fortrød, at jeg ikke havde fundet en alternativ rute. På et sted hældte stien sidelæns ned mod åen. Jeg vrikkede om på foden, og var i næste nu på vej ned af skrænten, hvor den tunge oppakning gjorde, at jeg var ved at slå en kolbøtte forover. Som refleks giver jeg efter på det andet ben. netop så meget at vægten blev forskudt og jeg undgik at flade i vandet. Siderne på åen var meget stejle, og da det var før vandkraftværket var det meget vand i åen. Hvis jeg var faldet i, tror jeg, at jeg var druknet. Inden jeg ville være kommet fri af rygsækken, ville jeg være trukket under vandet. Da ingen ville have set noget, ville bestemt være død.

Jeg havde ondt i foden, men var alligevel ganske tæt på en teltplads. Det var i en bevoksning, hvor jeg blev fulgt på vej af ca. 30 køer, der gik lige i hælene på mig. De er så nysgerrige. Den dag havde jeg gået 33 km. Denne teltplads var yderst primitiv, og den lå lavt. Det svuppede hen over græsset. Jeg fik slået mit telt op på det højeste punkt. Det var vist godt. Jeg tror, det regnede i 14 timer i træk. Jeg var den eneste, der sov der i skoven.

Næste dag ventede jeg med at gå ud af teltet til regnen var ophørt. Jeg havde været så uforsigtig, og taget mit skiftetøj ud af rygsækken. Teltet kunne åbenbart ikke klare de vandmængder, og mit tøj var vådt næste dag.

Jeg gik 12 km, og det var ikke godt med foden. Jeg ringede hjem, og blev hentet i Tofterup. Det var ærgerligt, men det var for træls det hele. Det blev kun til 75 km. 

Jeg tager gerne på vandring igen. Det skal bare være tørt vejr, og vejen skal være mere fremkommelig. Jeg har set trampestier og ådal nok.