mandag den 18. marts 2019

Bevogtningsweekend

En weekend i bevogtningens tegn.

Fredag mødte 1. deling op ved Hjemmeværnets lokaler i Odder til 24 timer bevogtningsøvelse. Etablering og bevogtning af AKP AdgangsKontrolPost.
Der var search af lastbil: Vi skulle finde vores frokost, gemt forskellige steder. Dagens bedste opgave synes jeg. Der var fund af bombe i bevogtningslinje. Besøg af servicetekniker. Aflevering og afhentning af pakker. Besøg af en major. Ildangreb på AKP. Sårede. Og flere andre ting. Virkelig god øvelse.

Søndag blev jeg ringet op, om jeg ville stå vagt ved et gerningssted kl. 21-02. Den var jeg med på. Jeg var godt nok træt, da jeg skulle op mandag morgen efter kun 3 timers søvn.

søndag den 17. marts 2019

Afrimning af fryser

Efter 1 måned med projektet "lav mad med det, der er i fryseren", kunne søndagen bruges på næste projekt: Vinterens afrimning af kummefryser. 

Sortering og udsmidning af frostvarer. Det meste samlet i øverste kurve. 

De uvæsentlige ting (efter de andre familiemedlemmers mening), frugt, bær og grøntsager - bortset fra ærter - ligger nederst.
Kaffedåsen er også øverst. Det bliver nemlig noget værre griseri, hvis den vælter.