Viser opslag med etiketten Hjemmeværnet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjemmeværnet. Vis alle opslag

fredag den 20. marts 2020

Tyr




Her under Coronakrisen, hvor Danmark er lukket ned, er der i mange hjem blevet lagt puslespil. Her er mit puslespil. En kasse med smådele, der skulle samles til fragmentationsvesten kaldet Tyr. Hjelmen kaldes Cobra. 


søndag den 7. april 2019

Brikby


Lækker grillmad. Der var også grillet kyllingebryst og pølser. Det var fra Silkeborg Slagteren, og de stod skam selv og grillede til os. Der var også salater og forskellige slags kartofler. De kom også med pålæg til frokosten. Luksus på en hjemmeværnsweekend i Brikby. 

mandag den 18. marts 2019

Bevogtningsweekend

En weekend i bevogtningens tegn.

Fredag mødte 1. deling op ved Hjemmeværnets lokaler i Odder til 24 timer bevogtningsøvelse. Etablering og bevogtning af AKP AdgangsKontrolPost.
Der var search af lastbil: Vi skulle finde vores frokost, gemt forskellige steder. Dagens bedste opgave synes jeg. Der var fund af bombe i bevogtningslinje. Besøg af servicetekniker. Aflevering og afhentning af pakker. Besøg af en major. Ildangreb på AKP. Sårede. Og flere andre ting. Virkelig god øvelse.

Søndag blev jeg ringet op, om jeg ville stå vagt ved et gerningssted kl. 21-02. Den var jeg med på. Jeg var godt nok træt, da jeg skulle op mandag morgen efter kun 3 timers søvn.

onsdag den 11. juli 2018

Sommerkursus Nymindegab






I sidste uge valgte jeg at tilbringe 5 dage i Nymindegablejren, hvor Hjemmeværnet afholdte sommerkurser.






Først brugte jeg 1½ dag på kurset 'Bliv din egen træner', som var et kursus, der skulle tages inden jeg umiddelbart herefter begyndt på 1. modul af 'Sundheds- og træningsvejleder' kurset.







 Vi fik en masse teori om kost og træningsmetoder. 





Undervisningen var vekslende mellem teori og motion: Beep test, Coopers test, Militærets basiskrav, styrketræning, TRX, aerob og anaerob intervaltræning, bakketræning, dødløft, opvarmningsprogrammer.

Vi fik også en hjemmeopgave, som skal løses, inden vi skal på modul 2 til november.



Der er utroligt smukt ved Nymindegab. Søndag aften var vejret perfekt. Mens de fleste af de andre så landskamp i VM fodbold på storskærm i teltet, gik jeg en tur ned til Vesterhavet og badede. Det var en meget lun og vindstille aften. 


Onsdag aften var jeg på historisk rundvisning i lejren. Meget spændende.

Mandag aften fortalte præsten om en tysk modstandsgruppe. Stort set den eneste, man har hørt om. Weise Rose. Også meget spændende. Og noget jeg aldrig før har hørt om. Præsten Tue var en god fortæller.







Sommerkursus

Det kører i den grad for Hjemmeværnets sommerkursus

Ingen af de mange kursister er i tvivl om, hvem der er vært og garnisonskommandant i Nymindegab. Det er oberst Jens Sund og skolechef for Hjemmeværnsskolen. Foto: Henrik Reintoft
572 hjemmeværnsfolk og gæster er ved at springe rammerne i Nymindegablejren, hvor Hjemmeværnsskolen holder sit stadigt mere populærere sommerkursus.

Nymindegab: Med et stort smil over læberne sætter oberst og skolechef Jens Sund fra Hjemmeværnsskolen sig veltilfreds ned ved bordet i den lyse kantine i Nymindegablejren. Han spejder ud over den katedralagtige kantine og kan på den ene endegavl se sig selv på et kæmpe banner, så selv Kim Jong-un fra Nordkorea må være misundelig.
Men så hører al sammenligning også op. For det er alt andet end krummer, ris og kæft, trit og retning, som kantinen serverer til de i alt 572 hjemmeværnsfolk og pårørende, der i denne uge er på sommerkursus.
- Det er stort for os. Vi favner fra fire til firs år. Det er godt for forsvarsevnen og forsvarsviljen, siger Jens Sund.
Sammen med kursusleder major Lars Hager har han bevidst ændret indholdet på sommerkurset fra en enkel menu til en større buffet, hvor deltagerne selv kan vælge det, der interesserer dem.
SOMMERKURSET
Hjemmeværnsskolens sommerkursus har eksisteret i mange år og varer fra søndag til fredag.I år deltog 572 fordelt på: 316 kursister. 70 amerikanere fra National Guard. 6 fra Baltikum. 35 ledsagere. 46 børn og 99 instruktører.

I år var der 19 forskellige kurser. Blandt andet sikkerhedspolitisk kursus, hundekursus, mediekursus, udvidet skydeteknik ved Frømandskorpset, nærkampskydning og sundheds- og trænervejledningskursus.

Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren har selv 38 fastansatte. Derudover er der 42 ansatte på Hjemmeværnsskolens afdelinger i resten af landet.

Peter Pletskud

Og det kan få selv meget erfarne hjemmeværnsfolk til at drage langt mod vest til Nymindegablejren, som siden Hjemmeværnets oprettelsen i 1949 har været hjemsted og selve hjertet i Hjemmeværnet.
Her har den 78-årige Peter "Pletskud" Horsten fra Rødovre været adskillige gange. Men det er første gang, at han, der har været hjemmeværnsmand i 54 år, er taget på sommerkursus.
- Det lød meget spændene med kurset i udenrigspolitik, siger Peter Horsten.
Han henviser til kurset "Østersøen rundt," der siden Vladimir Putins tsarlignende styre i Rusland har ændret trusselbilledet fra fred og fordragelighed og håb til mistænkelighed og konflikt som i den kolde krig.
- Det er sjovt at høre de forskellige meninger og opfattelser om det nye Rusland, siger Peter Horsted, der gennem årene har været skydeinstruktør på ikke færre end 12 håndvåben.
Hans brystkasse vidner om hans skydeevner, og han har guldmærker i både gevær og maskinpistol. Og han kender som Københavner sit værd.
- Jeg startede med at vinde alle skydekonkurrencer. Og så blev jeg instruktør.

Hjerter og hjemmeværn

Malene Ljungstrøm (25) og John Schwartzlose (43) fra Rødovre har også vundet - men det er hinandens hjerter, der samtidig banker for Hjemmeværnet.
- Jeg var værnepligtig i 2012. Forsvaret var ikke mig, men det er Hjemmeværnet. Du lærer hele tiden nyt, siger Malene Ljungstrøm, som til daglig arbejder i en Føtex.
At Hjemmeværnet har ændret adfærd og er blevet langt mere interessant og vedkommende, kan John Schwartzlose skrive under på. Efter at han i 1995 stoppede som sergent i Hæren, så søgte han ind i Hjemmeværnet. Han hørte ikke noget i seks måneder og opgav.
Men da han, der er projektudvikler inden for hoteller og restauration, efter ni år i 2013 kom hjem fra Spanien, søgte han igen ind i Hjemmeværnet. Og nu var det den røde løber og de åbne arme, der mødte ham. Og han nyder at være med på sommerkurset i Nymindegab.
- Der er mange flere uddannelser, end de fleste tror, fortæller John Schwartzlose, der selv er uddannet taktisk fører på chefniveau.

Synger til flaget

I løbet af ugen er der en lang række fællesaktiviteter om aftenen. Og det er som en rigtig sommerlejr, da mange også har deres børn og ægtefælle med til Nymindegab.
Men den løse sommerstemning får dog ikke lov til at løbe løbsk.
- Vi lægger megen vægt på at holde traditionerne. Vi står hver morgen ved flaget og synger, fortæller Jens Sund om flagparaden.
Blandt andet synger de i "I østen stiger solen op" og " I alle de riger og lande."
Og både traditionerne og det store udbud af kurser gør, at Hjemmeværnsskolen kommer til at stå overfor en udfordring til næste sommer, hvis flere melder sig til. For med i alt 572 deltagere, instruktører og udenlandske hjemmeværnsfolk er grænsen rent indkvarteringsmæssigt nået.

onsdag den 25. april 2018

Sygehjælperkursus




Vi fik lært at anlægge NPA. Her brugte vi hinanden som figuranter. Det er ikke rart at få anlagt.

Skriftlig eksamen som multipel choise. 1/4 bestod ikke. De fik lov til at prøve igen et par dage senere. Der var et par stykker, der sagde farvel for denne gang.

Vi blev også beordret til at stå i underbukser (+BH), så skulle den anden halvdel af holdet brede tæpper og alutæpper ud, selv smide tøjet, og ligge i ske med den underafkølede.



Vi var figuranter for hinanden, så dagen gik hurtig. Vi har været meget heldige med vejret. Vi havde 4 mega svære handlebaner fredag aften, der skulle stresse os, hvilket bl.a. gav ovenstående udslag. Behandle en person efter eksplosion i total mørke uden brug af pandelampe. En 3. grads forbrænding (fuld sminket) i et varmt teknik rum. Behandling af en såret i en kørende bil. Behandling af en såret i en krybekælder. Jeg tror vi alle tap svedte. De 2 af banerne var under råben og skrigen. Meningen var at finde ud af, hvordan vi arbejde under stress. I dag har vi bl.a. skulle behandle en, der døde i vores arme. Vi byggede op - kravle, gå , løb. Eksamen lå så på gå-niveau. Man sveder som en hest. På 10 min skal man helst nå så langt i Cabcde algoritmen som muligt, så den sårede er klar til evac. Man skal bestå 4 ud af max 5 handlebaner. Alle på nær 2 måtte ud i 5 handleplaner - også mig. Bagefter drak jeg 1 l vand.

Sygehjælperkursus

Så er jeg i Nymindegab på Hjemmeværnsskolen igen. Denne gang for at få en funktionsuddannelse som sygehjælper.

Allerede 1. aften skulle den fysiske test beståes. Testen bestod i at løbe 50 m, løbe 25 m med 20 kg i alt 7 gange. Herefter løbe 50 m og slæbe en person 25 m. Det hele skulle klares på under 7 minutter og 30 sekunder. Jeg klarede det på 6 minutter og 27 sekunder. Jeg kunne smage blod, og jeg fik et anstrengelses udløst astmatilfælde. 

2. dag skulle vi pakke Sanitetstaske og IFAK (individual first aid kit).


Vi havde om skademekanisme og standsning af store, katastrofale blødninger ved hjælp af Tourniquet.

3. dag havde vi  om Airway, Breathning og Circulation - kaldet ABC. 
Vi havde repetition af diverse forbindinger, bl.a. BH-forbinding, G-strengsforbinding og forbinding ved synlige tarme.

Så blev Q'et også fornyet i hjerte-lunge-redning. Det var ellers kun knap 2 måneder gammelt. Det skal bare fornyes inden for en 2 års periode.

billede lånt fra nettet
Bestået i at anlægge tourniquet på mig selv på under 30 sekunder i liggende stilling. Både på arm og ben. Den skal inden for tidsperioden findes frem fra IFAK.

søndag den 25. marts 2018

Dag 8 og 9 i Nymindegablejren

 
 24 timers bevogtningsøvelse af en kaserne i et trusselniveau er i gang. Her får vi vist ikke lov til at ligge ret meget. I morgen kl. 9 slutter den. Herefter oprydning og rengøring. Så har jeg afsluttet hele den lovpligtige uddannelse.













Sådan 🙆
Alle 4 moduler af den lovpligtige uddannelse er gennemført. Og på kun 9 uger. Nu skal det bruges og trænes videre hjemme i kompagniet. Kompetancerne skal vedligeholdes og, der skal hele tiden læres nyt. Det glæder jeg mig også til.

fredag den 23. marts 2018

Dag 7 i Nymindegablejren


I dag havde vi førstehjælp på kamppladsen. Jeg var figurant på første handlebane.




 

Efter aftensmaden sagde vi farvel til de 3 medkursister, der havde valgt at tage 24 timers bevogtningsøvelsen i eget kompagni. Vi fik taget et gruppebillede inden vi skildtes. Resten skulle møde op efter aftensmaden til ekstraundervisning. Det viste sig så at være en tur til Henne Strand, hvor vi fik en is og gik til stranden. Skøn tur. Herefter grillpølser og en øl på skolen. Tak for det, det var en overraskelse.


torsdag den 22. marts 2018

Dag 6 i Nymindegab

Dagen i dag blev lavet lidt om. Vi fik nemlig mulighed for at bruge formiddagen på undervisning i Krav Maga. Yderst relevant, hvis vi for brug for at kunne forsvare os på en opgave. Det var velkommen. Det småregnede og dagens program var etablering af skyttehuller og øvelse herefter. Første billede er fra Magnus og mit skyttehul. Vi kom desværre ikke så langt  ned, som vi burde. Dels pga. tidspres, da der forsvandt en hel formiddag. Dels fordi vi stødte på vand.

 Magnus og jeg med sløring før natlig angreb.  
Møde i sikringsskyttehul.



onsdag den 21. marts 2018

4. og 5. dag på Nymindegablejren

Mig med sløring
Fantastisk aftensmad


Et indhegnet område med pigtråd, låge med lås og resten med blot med 2 wirer man kunne i mellem.

Efter morgenappellen drog vi med fuld oppakning ud i terrænet. Vi skulle være væk i 1½ døgn. Vi begyndte med med træning i enkeltmandskamp og formation. 

Lige inden det blev mørkt skulle vi etablere en vagtpost for kommende nat i en skov. Der skulle graves huller, opsættes 2-mands bivuak og laves vagtplan. Vi var seks mand om en vagtpost, og der skuller være 2 mand på vagt 1½ time ad gangen fra kl. 21.00 til kl. 6.30. Min makker, Jan, og jeg havde første vagt. Herefter 1½ time midt på natten og igen kl. 6.00. 

Inden vagten fik vi udleveret feltration. På det ene billede ses retten pasta med kødsovs. Retten leveres frysetørret, så der skal bare tilsættes vand og det skal stå mindst 8 minutter. Det gik an.

Jeg har ikke det bedste nattesyn, og det lykkes mig at falde ned af en skrænt inden vagten startede. Jeg var ude at tisse på et tidspunkt, og jeg kunne ikke finde tilbage. Min makker troede, at det var en fremmed, så han gjorde intet for at hjælpe mig. Til sidst spurgte han dog om det var mig, så jeg kunne finde ham.

Efterfølgende dag spiste vi morgenmad fra feltrationen og børstede tænder med den tandbørste, der er i feltrationen. Vi blev undervist i vigtigheden af hygiejne. En syg soldat kan ikke slås. 

Vi drog videre med oppakning til et andet sted i området. Her blev i undervist i praktisk udførelse af enkeltmandskamp og flerstyrkers kamp. Der blev skudt med løs krudt, hvilket giver et meget beskidt gevær, skal jeg lige love for. Undervejs spiste vi resten af feltrationen til frokost. Dagen sluttede allerede kl. 18, hvor vi væltede ind i kantinen med beskidt tøj, sløring og vældig sultne. Vi fik 15 minutter til at spise.

mandag den 19. marts 2018

3. dag i Nymindegablejren

Dagen i dag er udelukkende foregået på skydebane. Det har været tilpasset skydestillinger, der blev undervist i og skydning i mørke. En fantastisk dag med de gode skydeinstruktører og flot blå himmel.
Dette billede blot for at afkræfte, at tiden i hjemmeværnet går med spisning af citronmåne og andre kager.


Her er lidt flere billeder af den faldefærdige bygning, hvor vi havde undervisning den første dag. Læg mærke til auditoriet, hvor det engang var tilladt at ryge.



søndag den 18. marts 2018

2. dag i Nymindegablejren

 Opstilling af adgangskontrolpost og mange timers øvelse med figuranter, og et par privatbiler, der forvildede sig ind. Øvelsen strakte sig til ud på aftenen.

lørdag den 17. marts 2018

Kold og blæsende 1. dag i Nymindegab

 Velankommet til Nymindegablejren der nu huser Hjemmeværnsskolen. Der flotte gamle bygninger og faldefærdige bygninger. Et sted med megen historie. Dette billede er fra fra den gang, hvor vi bor. Der er lavet plads til geværene i væggen. Charmerende, at det er bevaret. I dag er det fuldkommen urealistisk, da våbnene er opbevaret under med meget mere sikkerhed.

I en betydelig mere faldefærdig bygning havde vi undervisning i bevogtning. Der var sort hul i yderdøren og temmelig naturlig udluftning. I det ene lokale var der rester fra indretningen i 1970'erne, da hjemmeværnet holdt til i den bygning.

Formiddagen begyndte på skydebanen. Sidst på eftermiddagen og aftenen gik med at opstille en adgangskontrolpost og øvelser i visitation af personer og biler.

I morgen kommer til at indeholde stort set det samme, dog skal der være momenter med på bevogtningsøvelsen.

Det har været koldt og meget blæsende. Det har føltes som om, der har været -10'C. Den sibiriske kulde har slået igennem.