Viser opslag med etiketten Corona Covid-19. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Corona Covid-19. Vis alle opslag

torsdag den 14. maj 2020

Corona assistance

Pt. tales og skrives der en del om, at der ikke er hænder nok ifm Covid-19 test. Jeg er bioanalytiker. Jeg har tilbudt min hjælp som Corona-assistance-vikar gennem Region Midt. Jeg har et deltidsjob, og har tidligt fri hver dag. Jeg tænkte, at jeg kunne hjælpe efter kl. 15 i form af aftenvagt og i weekenderne. Og jeg vil kunne hjælpe i både Horsens i teltene for podning og på Skejby Sygehus ligeledes i teltene og i laboratoriet. 
Jeg er blevet ringet ringet op. Om jeg kunne hjælpe i laboratoriet 37 timer ugentligt kl. 9-17 i 3 måneder. Det kan jeg af gode grunde ikke. Tilsyneladende er der ikke brug for mig i teltene. Det er godt, at bemandingen er i top der.
Der er kun 2% ledighed for bioanalytikere. Så må man håbe, at der nok efterlønnere og pensionister samt studerende at trække på.
Indrømmet at jeg ikke ved nok om arbejdsgangen til, at jeg kan vide om det kan ændres, så man kan bruge personer, der kan arbejde på skæve tidspunkter.
Jeg vil bare gerne hjælpe, og jeg har tiden til det. Jeg har oven i købet Regionsid.

tirsdag den 12. maj 2020

Karate billede

Karateklubben, Odder Shotokan Karate Do-Kai, har beundringsværdigt holdt vores træning vedlige med videoundervisning på 1 m2 i de uger, hvor Danmark var helt lukket ned. Nu er udendørs sport startet op med begrænsninger, bl.a. skal der være afstand. Karateklubben er rykket udenfor. Nu kan vi træne lidt bedre. Godt nok kun kihon og Kata og med sko. Det er alligevel meget bedre end ingenting. 
Jeg fandt en gammel sportsbog i gemmerne. Rammende beskrivelsen af karate ind, og gav den til vores utrættelige Sensei's. Håber den kommer op at hænge i klubben. 

fredag den 8. maj 2020

Maske

Jeg har syet et behageligt mundbind, der kan forhindre dråbesmitte fra person til person. Det kan vaskes. Det består af 2 lag. Imellem lagene kan man lægge et valgfrit lag. Et partikelfilter, et stykke voksdug eller et trusseindlæg. 
Jeg har afprøvet andre modeller, men de sidder ikke så godt som denne.
Nu vil jeg lave nogle flere i andre mønstre og farver. Så har jeg nogle at skifte mellem. I takt med at Danmark åbner op, er det rart at have et i lommen.


fredag den 20. marts 2020

Tyr




Her under Coronakrisen, hvor Danmark er lukket ned, er der i mange hjem blevet lagt puslespil. Her er mit puslespil. En kasse med smådele, der skulle samles til fragmentationsvesten kaldet Tyr. Hjelmen kaldes Cobra.