Godt Nytår til alle.
Gik tidligt hjem (kl. 00.30) i nat fra nytårsaftenen hos Lise Lotte og Kim. Vi havde forsøgt at tage Asli med, men deres Chivas kunne ikke lade Asli være. Hun var ellers ovre hendes løbetid, men det synes han altså ikke. Vi måtte hjem med hende. Da jeg så også havde fået en modbydelig spændingshovedpine i løbet af aftenen, var det naturligt, at jeg brød hurtigt op. Asli er heldigvis ikke bange for fyrværkeribragene, så hun har nok sovet. Men hun trængte til at blive luftet. Vi gik en tur ud på marken, mens der blev skudt af rundt om i nabokvartererne.
Da jeg skulle i seng, så jeg 3 drenge, stå og antænde heksehyl i fingrene og gå tilbage igen til dem,der ikke var antændt i deres sammenbundne 'hyl'. Godt det ikke var mine drenge, der gjorde noget så tåbeligt.
Vågnede i morges uden hovedpine. Asli og jeg løb en tur i den flotteste rød-turkise solopgang. Der var helt mennesketomt på vejene. En enkel bil og en tom bus var, hvad vi så på turen.
Da vi kom hjem samlede jeg fyrværkerirester op fra vores indkørsel og toiletpapir fra vores buske i indkørselen. Det var da til at overkomme, hvis det kun er de nytårsløjer, vi har været udsat for.
Håndarbejde, hverdag, hund, hus, have, løb, karate og madopskrifter. Her kan du se noget af det håndarbejde, som jeg sysler med i fritiden. Der er også tid til løbeture med min trofaste løbemakker, Asli (Gammel Dansk Hønsehund). Du kan også finde opskrifter på noget af det mad, som du har smagt hos os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar