Jeg ringede til Grete i Hinnerup (en tidligere genbo, der er næsten blind, og som blev alene for godt 1 år siden), for at høre, om hun var hjemme til frokost. Jeg ville medbringe frokosten. Hun ville gerne have besøg, og vi aftalte, at jeg kom kl. 11, for hun ville gerne, om jeg ville hjælpe hende med indkøb. Hun fik én af mine dekorationer. Den kan holde længe. Hun kan føle på det glatte beton æg, og hun kan svagt se de gule påskeliljer, når de blomstrer.
Hun ville så gerne have lov at give mig en Lyngby vase, hvis jeg brød mig om den. Jeg måtte selv vælge mellem 2 størrelser. Jeg valgte den mindste, og den passer perfekt sammen med de 2 lysestager, som jeg fik at en patient i julegave.
Det er så dejligt at besøge Grete i Hinnerup. Hun er en frisk 84 årig dame, der til trods for sit handikap, lægger make-up og følger med i verdens gang. Vi kan tale om alt muligt, og vi taler også om Henning, som hun savner så frygtelig. Han var alt i hendes liv - og ikke mindst hendes øjne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar