torsdag den 19. februar 2015

Julefrokost

I dag har jeg været til julefrokost i min RIV gruppe. RIV står for Ringe i Vandet. 

RIV er fælles tværgående efteruddannelse og kollegialt samvær med deltagelse af alle faggrupper ansat i Almen Praksis. Lægerne er sammen i 12-mandsforeninger, og det er det personale tilknyttet disse praksis, der danner en RIV-gruppe. Den gruppe bestemmer selv, hvad der skal afholdes af arrangementer. Vores chefer indbetaler et beløb på en konto, som vi har råderet over - til dækning af udgifter i forbindelse med arrangementerne. 

Det år hvor jeg og to andre stod for arrangementerne, var vi bl.a. på Viby Apotek for at høre om dosisdispensering, på cykeltur rundt om Brabrand Sø med efterfølgende hygge i et kolonihavehus og til foredrag på Psykiatrisk Hospital for at lære lidt om konflikthåndtering i praksis og efterfølgende spisning. 



Her til aftenens julefrokost havde vi først et oplæg fra AA (Anonyme Alkoholikere). Det var utroligt spændende. Det gjorde ikke noget, at vi drak lidt vin imens de fortalte.

Når man ser på bogen på billedet, kan man se, at der er fundet motivation og vejledning i den.

Det andet billede viser en alkoholikers cyklus, som den ser ud - fortolket i AA.  
Alkoholisme er en ondartet, fremadskridende sygdom, som man dør af, hvis man ikke behandles.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar