April.
Da Gud havde skabt tiden og året, delte han året i 12 måneder.
Han sagde så, at månederne skulle stille sig pænt på række, så ville han give dem hver sit vejr.
Det gjorde månederne. Januar, som er lidt overlegen, stod først. Han fik sne og frost.
Det syntes februar var sjovt, så han fik endnu koldere vejr.
Imens stod alle månederne pænt og ventede – undtagen april. Hun er en lille glad pige, og hun ville hellere danse og lege end stå på række, så hun var der slet ikke, mens vejret blev delt ud.
Da Gud havde delt alt vejret ud, opdagede hun, at hun ikke havde fået noget, og nu var der ikke mere.
April blev så ked af det. Hun græd og græd. Det syntes alle de andre måneder var synd, og så fik de lov til at aflevere lidt vejr til hende hver især.
Derfor har april både kulde, blæst, regn, sol og varme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar