tirsdag den 21. juli 2015

Alt for tidlig

Aslis søster Maja er død i dag. Hun har været syg gennem længere tid pga. gigt, men fik problemer med vejrtrækningen og er formentlig død af en lungebetændelse. Majas ejer Marie-Louise ringede og fortalte os det. I samme samtale ville hun gerne, om hun kunne lokke os til endnu et kuld på Asli, og dermed være skrevet op til en tæve. Da hvalpene skal bo ude de sidste 4-5 uger, skal det gerne passe med en sommer, og det er jo svært at spå om. Som det ser ud nu, kan det måske passe til næste sommer, men vi kan ikke lægge os fast på noget. 


Maja

mandag den 20. juli 2015

Fødselsdag

I dag bliver disse 9 vidundere 3 år. Jeg gider godt spole tilbage til de 8 uger, hvor de var mine. Alle billederne er set igennem.


Nyfødte
3 uger









8 uger

Jordbær suk

Hvor vil jeg ønske, at jordbær kan pakkes ind i plastikbakker eller med film over, som andre bær og frugter. Det er virkelig usmageligt og ulækkert, når folk står ved bakkerne og bytter rundt på bærrene. Hvis man selv 100 % vil bestemme, hvad der skal være i bakkerne, må de tage ud til selvpluk. Og folk har også en tendens til at putte et lidt større bær i end, der var i forvejen, og det går ud over andre.

Hygiejnemæssigt er det da også ulækkert. Når man nu ved, at der er flere personer i Danmark der er blevet smittet med Hepatitis A (leverbetændelse) af at spise frosne bær, tør jeg slet ikke tænke på, hvor alle de mennesker, der piller og roder i bærrene, kan have haft deres fingre.

Det kan godt være at papbakker virker mere tiltrækkende på nogle kunder, men jeg er nok ikke den eneste, der helst vil have dem i sådan én som på billedet. 

Mine egne jordbær lagt til afdrypning i en bakke, som jeg finder velegnet til salg.

lørdag den 18. juli 2015

En morgen med oplevelser

Jeg havde lovet Lasse at hente hans cykel ved Fakta. Kl. 6 vækkede Asli mig. Jeg tog løbeskoene på , og vi løb ned til Fakta. Så var cyklen punkteret på forhjulet. Jeg ville ikke trække en cykel godt 2 km hjem, så vi løb hjemad igen - ad en anden rute. 
Asli satte sig og sked lige midt på en græsplæne foran en boligblok. Jeg havde brugt den sidste hundepose, men jeg ville lade den ligge. Altså løb vi tilbage til en tankstation for at hente en engangshandske. Sådan!
Vi løb op gennem byen, gennem et øde parkeringsområde, og pludselig ser jeg en ung mand ligge foran de offentlige toiletter. Stopper op og kigger på ham. Han har tatoveringer, men ser ellers fredelig ud. Jeg kan se, at brystkassen bevæger sig op og ned.
Jeg ringer til politiet, og mens jeg har dem i røret, forsøger jeg at vække den unge mand. Han mumler noget om, at han næsten er vågen, hvilket han overhovedet ikke er. Han er træt. Jeg får øjenkontakt med ham, og afslutter samtalen med politiet. Den unge mand siger, at han bor lige i nærheden, og at han vil gå hjem lige om lidt. Han ligner dog én, der falder i søvn igen, da jeg forlader ham.
Asli og jeg løber videre hjem, og på vejen skal vi hente disse flotte flasker, som der var én, der ville give væk. De skal stå i haven.



fredag den 17. juli 2015

Sommerferie

Endelig blev det sommerferie. De sidste 3 uger har været hårde på arbejdet. Vi har passet patienter for andre lægepraksis foruden vores egne. Det gør vi hvert år, men det har aldrig været så hårdt som i år. Min telefon i sekretariatet har ringet konstant. I gennemsnit har jeg nok arbejdet ½ time over hver dag. Jeg er mødt 1 time før min chef om morgen, for at kunne være færdig med blodprøvetagning, øreskyl, vorteætsning, p-pillekontrol og lignende inden kl. 8, hvor de akutte patienter dukker op i åben konsultation. Jeg hjælper min chef (lægen) med alt, så det går hurtigst muligt. Infektionstal, podning, blodprøver, pakker op for sår, urinundersøgelse, klarer medicinbestilling, følger patienterne ind i de rum, hvor de så sidder klar til lægen kommer.
Kl. 9-12 passer jeg primært telefonen, og de der dukker op i skranken. Her er det, jeg kan blive helt bims. Jeg skal stadig hjælpe min chef, hvis hun har brug for det. Ved alle patienterne der tilhører anden praksis end vores, skal der afsendes en korrespondance til deres egen læge med, hvad vi har gjort.

Vi tog os tid til en kop fælles kaffe. Min chef havde bagt boller, og vi fejrede sommerferie og lidt min fødselsdag. Jeg fik denne gave.

Jeg blev godt nok kaldt en klimakteriesild på karatelejren.
At jeg så får en epilator til ansigtet, bekræfter måske det. Hmm.
Hun havde altså spurgt først, om jeg ønskede mig sådan én. Det er rart, når andre kan se ens behov. :-D

NU har jeg sommerferie. Der bliver sikkert tid til beton, havehygge, lydbøger samt en meget lang to-do liste.

For det ikke skal være løgn har yngstemanden fået mononucleose, så han er træt. Han kan ikke spise noget, og har allerede tabt 5 kg. Det meste er nok væske. Heldigt for ham er, at det ikke giver fravær i skolen. Uheldigt for ham at det er lige nu, hvor han blev ansat i Fakta.

onsdag den 15. juli 2015

Fruen ser rødt

Uden at tænke nærmere over det blev aftensmaden rød:

  • Ris med finthakket peberfrugt
  • Tomatsalat
  • Kylling i cola
  • Rosévin

Den sundhedstænkende person vil måske tænke over fordelingen af grøntsager i forhold til ris. Her vil jeg bare sige, at det for mit vedkommende er helt ok, når jeg hele dagen kun har spist frugt og grønt.

søndag den 12. juli 2015

Summercamp dag 5

Campens sidste dag. Oprydning og rengøring. Ingen morgentræning efter gårsdagens fejring af alle de graduerede. Det var især de unge mennesker, der gik til den.

Der var fælles træning 1 time med Sensei Nagagi. Det var en hård afsluttende træning med lidt konkurrencer, kumité og sluttede af med kata Junro Shodan. 

Oprydning, rengøring og frokost inden farvel for i år. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at der var ingen af mine børn, der havde husket at vande krukker. Så ud i haven, mens vasketøjet bliver vasket og tørret.