mandag den 18. marts 2019

Bevogtningsweekend

En weekend i bevogtningens tegn.

Fredag mødte 1. deling op ved Hjemmeværnets lokaler i Odder til 24 timer bevogtningsøvelse. Etablering og bevogtning af AKP AdgangsKontrolPost.
Der var search af lastbil: Vi skulle finde vores frokost, gemt forskellige steder. Dagens bedste opgave synes jeg. Der var fund af bombe i bevogtningslinje. Besøg af servicetekniker. Aflevering og afhentning af pakker. Besøg af en major. Ildangreb på AKP. Sårede. Og flere andre ting. Virkelig god øvelse.

Søndag blev jeg ringet op, om jeg ville stå vagt ved et gerningssted kl. 21-02. Den var jeg med på. Jeg var godt nok træt, da jeg skulle op mandag morgen efter kun 3 timers søvn.

søndag den 17. marts 2019

Afrimning af fryser

Efter 1 måned med projektet "lav mad med det, der er i fryseren", kunne søndagen bruges på næste projekt: Vinterens afrimning af kummefryser. 

Sortering og udsmidning af frostvarer. Det meste samlet i øverste kurve. 

De uvæsentlige ting (efter de andre familiemedlemmers mening), frugt, bær og grøntsager - bortset fra ærter - ligger nederst.
Kaffedåsen er også øverst. Det bliver nemlig noget værre griseri, hvis den vælter.

lørdag den 22. december 2018

Konfekt



Lidt hjemmelavet konfekt fik jeg også lavet lige før jul. Jeg har tidligere år smeltet chokolade i mikroovnen. Jeg har i årets løb fået en chokoladesmelter foræret, og det er da meget nemmere. Desuden hørte der en mængde forme med, så jeg kunne næsten lave det hele på en gang.
De hjemmelavede p-tærter nuppede hunden 18 stk. af i et ubevogtet øjeblik.

torsdag den 20. december 2018

Lakridsmandler

I år ville jeg prøve at lave søde lakridsmandler.

Det var nemt og de blev gode.

Vil du have opskriften kan du finde dem i menuen under 'diverse madopskrifter'.

mandag den 17. december 2018

Julegave til kollegerne

I år synes jeg, at min kolleger skal forkæles med hjemmelavet marmelade. Jeg har i sommer lavet 3 slags marmelade: Hyldeblomst-citron, Hyben-æble-brombær og Gulerod-citron. De fine etiketter er lavet via etiketmaskinen på Dansukkers hjemmeside. 

lørdag den 8. december 2018

Våbentaske til Aikido

 

Når vejret er blæsende og med heldagsregn, og jeg alligevel er hjemme, har jeg fået klaret en ting på min liste: Endelig har jeg fået syet mig en våbentaske til Aikido. Her er plads til både Jo og Bokken. Nederst er lomme til vandflaske. Aftagelig skulderrem. Aftagelig lomme på midten. Inden i er der plads til at en værdilomme kan hægtes fast. 🤓👍
Hvorfor ikke købe en? Ingen købt taske kan opfylde alle mine ønsker. Jeg kan ikke finde min egen, hvis den er magen til alle andres. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har taget andres basisudstyr i Hjemmeværnet. 🤣
Når symaskinen er fremme, kan jeg lige få lagt min nye gi op. Herefter når jeg forhåbentlig også at få julepynten op.

Juledekoration

I år gik det lidt hurtigt med at få lavet en juledekoration. Den har til gengæld ikke kostet noget at lave. Det hele er genbrug af materialer. De små kogler og mos er samlet i Nymindegab i oktober.