lørdag den 22. december 2018

Konfekt



Lidt hjemmelavet konfekt fik jeg også lavet lige før jul. Jeg har tidligere år smeltet chokolade i mikroovnen. Jeg har i årets løb fået en chokoladesmelter foræret, og det er da meget nemmere. Desuden hørte der en mængde forme med, så jeg kunne næsten lave det hele på en gang.
De hjemmelavede p-tærter nuppede hunden 18 stk. af i et ubevogtet øjeblik.

torsdag den 20. december 2018

Lakridsmandler

I år ville jeg prøve at lave søde lakridsmandler.

Det var nemt og de blev gode.

Vil du have opskriften kan du finde dem i menuen under 'diverse madopskrifter'.

mandag den 17. december 2018

Julegave til kollegerne

I år synes jeg, at min kolleger skal forkæles med hjemmelavet marmelade. Jeg har i sommer lavet 3 slags marmelade: Hyldeblomst-citron, Hyben-æble-brombær og Gulerod-citron. De fine etiketter er lavet via etiketmaskinen på Dansukkers hjemmeside. 

lørdag den 8. december 2018

Våbentaske til Aikido

 

Når vejret er blæsende og med heldagsregn, og jeg alligevel er hjemme, har jeg fået klaret en ting på min liste: Endelig har jeg fået syet mig en våbentaske til Aikido. Her er plads til både Jo og Bokken. Nederst er lomme til vandflaske. Aftagelig skulderrem. Aftagelig lomme på midten. Inden i er der plads til at en værdilomme kan hægtes fast. 🤓👍
Hvorfor ikke købe en? Ingen købt taske kan opfylde alle mine ønsker. Jeg kan ikke finde min egen, hvis den er magen til alle andres. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har taget andres basisudstyr i Hjemmeværnet. 🤣
Når symaskinen er fremme, kan jeg lige få lagt min nye gi op. Herefter når jeg forhåbentlig også at få julepynten op.

Juledekoration

I år gik det lidt hurtigt med at få lavet en juledekoration. Den har til gengæld ikke kostet noget at lave. Det hele er genbrug af materialer. De små kogler og mos er samlet i Nymindegab i oktober.

onsdag den 28. november 2018

Superbruger

 Jeg har i dag været på kursus: 'Bliv superbruger på WebReq – og tovholder på Web-Patient'.
Hvad er så det: 'Som WebReq-bruger kan du hurtigt bestille laboratorieprøver ved at vælge fra en række profiler, som er en forudbestemt gruppe af undersøgelser. Profilerne kan sammensættes af det enkelte laboratorie ud fra lokale, regionale eller nationale anbefalinger.
Du kan også selv oprette patient- og brugerspecifikke profiler, f.eks. baseret på bestemte sygdomme og symptomer eller ofte anvendte kombinationer af både egne analyser og laboratorieanalyser. Prøvetagning kan bestilles på et specifikt laboratorie eller du kan lægge din rekvisition på hotel, så patienten selv kan vælge, hvor og hvornår prøven tages'.
Web-Patient er de patientrapporterede oplysninger i samme system.
Jeg har arbejdet med systemet i mange år. Nu har jeg så fået de sidste nye tips og tricks.

mandag den 29. oktober 2018

Certificering og graduering



Det har nok været en af de hårdeste weekender i lang, lang tid.

Lørdag mødte vi op i kompagnilokalerne kl. 5.30 til våbenudlevering, hvorefter turen gik til Tirstup til distriktsøvelse mhp. certificering til beredskabsstyrken. Det var utrolig lærerigt. Momenterne var gode. Jeg fik i den grad brugt sygehjælpertasken. Skudsår, stiksår og hjertestop var noget af det. Kl. 23 var vi tilbage i kompagnilokalerne til våbenrengøring og aftensmad.

Søndag var der graduering i karate. Jeg bestod til 1. kyu.
Her er pensum:

2nd kyu - 1st kyu

KIHON
Step forward zenkutsu dachi, gedan barai
(Everything x 4)
Forward sanbon zuki
Back age uke mae geri
Forward soto uke yoko empi, uraken
Back shuto uke mae geri nukite
Forward uchi uke kizami zuki gyaku zuki
Forward mae geri mawashi geri (same leg)
Forward mawashi geri gyaku Zuki
Forward yoko geri keage yoko geri kekomi (same leg in zenkutsu dachi)
Forward ushiro geri gyaku Zuki
Forward kaiten shinagara uraken gyaku Zuki
Forward jodan shuto uchi
Forward yori ashi gyaku Zuki step forward gedan barai yori ashi gyaku Zuki gedan barai
KUMITE
Jiyu ippon kumite (jodan, chudan, mae, mawashi, yoko, ushiro)
KATA
Tokui gata. Choose from: Bassai-dai, Kanku-dai, Jion, Enpi.
Examiner imposes kata from: Heian Shodan – Godan, Tekki Shodan

søndag den 21. oktober 2018

søndag den 14. oktober 2018

Efterårspynt

 

De smukke efterårsfarver er trukket ind i stuen. Vi har dette meget høje vindue i stuen. Udseendet ændres for en kortere periode. 
Bladene lægges mellem 2 lag husholdningsfilm. Luften presses ud. Det sætter sig af sig selv fast på glasset bagefter.

lørdag den 29. september 2018

Folkepark


Odder Kommune har lavet en midlertidig Folkepark foran rådhuset. Den skal ligge der i 3 uger. Det er et forsøg inden en evt. blivende park laves. Meningen er at lave et grønt område, der binder byen sammen.

Jeg synes, resultatet er vellykket, og de p-pladser kan vi godt undvære. Jeg håber, at der kommer en lignende blivende park.

søndag den 16. september 2018

Efterårsdekoration

Et par dag før vores fest var jeg i grøftekanten for at finde materiale til et par kurve, som jeg ville have til at pynte på hver side af indgangspartiet.

Efter den ekstrem tørre sommer, troede jeg ikke, at der ville være ret meget.

På mindre end 100 meter, blev der alligevel til 2 kurve.

De stedsegrønne i bunden er dog fra haven.

Prisleje. Ca. 50 kr. for 2 dekorationer. Det er til de 2x2 oasisblokke.

Pynt i teltet

Til vores sølvbryllupsfest, som vi holdte i et telt i form af havefest, ville jeg gerne pynte op med vimpler. I stedet for at købe færdige papirvimpler, ville jeg lave nogel i noget af det stof, som jeg liggende.

Jeg lavede en skabelon i kraftig papir i den størrelse, som jeg synes vimplen skulle have. Meningen er, at den skal foldes på midten.

Jeg fandt stof i 5 forskellige mønstre i matchende farver.


 Så er det bare at tegne op og klippe ud.

Når alt er klippet, skal rækkefølgen findes. Jeg fandt det nemmest at lave bunker, hvor stoffet var lagt i op i rækkefølge.

Jeg ville lave 8 guirlander med 34 vimpler på hver.



 I stedet for at sy, blev de limet på snor. 

Så var det bare at hænge op.

Sådan blev det endelige resultat. Jeg var meget tilfreds.





tirsdag den 28. august 2018

Farvning af bånd



Når man nu går ind for at bruge, hvad man har, frem for at købe nyt, skal man ind imellem være kreativ. 

Jeg skal have pyntet bord til vores sølvbryllup. Der skal bånd om glasene, der skal bruges til blomsterbuketter. Det mintgrønne bånd passer ikke i farven til hverken blomster eller dug. Båndene blev vendt i saften fra et tomt rødbedeglas. Så blev de flotte lys lilla. 

Tidsforbrug: Mindre end 2 minutter. Et vellykket forsøg. Man skal nok ikke forvente at kunne vaske båndene efter brug.
De skal nok holde til festen er slut.


Så fine endte bordbuketterne med at blive.

Prisleje for 8 bordbuketter: 5 kr. Det var, hvad jeg gav for båndet engang på et loppemarked. Vaserne er fra pulverkaffe. Sankt Hansurt er fra haven.



torsdag den 16. august 2018

Etiketter



I dag var jeg forbi Dansukkers hjemmeside, hvor man kunne lave flotte etiketter lige til at printe ud.
Det var nemt, og her er linket til deres etiketmaskine - som de kalder den.